22. september 2019
Foto: Lars Andersen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Lars Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flæskesteg og fadøl er lig med fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flæskesteg og fadøl er lig med fest
Solrød - 09. september 2019 kl. 08:58
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Traditionen tro havde vejrguderne et godt øje til de mange hundrede borgere, der fejrede høsten i Havdrup i lørdags.

- Jeg indrømmer blankt, at jeg har været noget af et tudefjæs hele ugen, når jeg har set vejrudsigter, men vi har åbenbart en helt særlig heldig hånd, når vi arrangerer høstfest.

Som i alle de tidligere mindst 30-40 år står SuperBrugsen som primus motor bag årets høstfest i Havdrup, og uddeler Thomas Eggebrecht havde svært ved st skjule sin letelse, over at skyerne beholdt bleen på og endda lod solen skinne over det propfyldte område i Havdrups bymidte i lørdags.

Det meste af byen - ung og gammel, høj og lav - var mødt op, og slagter Andreas fra SuperBrugsen havde sammen med sine medarbejdere mere end travlt ved de store grill'er, da klokken nærmede sig middagstid.

- Vi står klar med omkring 600 flæskestegssandwich og 350 grillpølser.

- For sjovt nok bliver de altid sultne på samme tid, sagde han og pegede ud på den lange kø ved madboden.

Og flæskestegssandwich og fadøl hænger uløseligt sammen med Høstfest i Havdrup. Det fandt Thomas Eggebrecht også ud af, da han overtog ansvaret for festen for otte år siden.

- Jeg havde jo gået og kigget lidt på festen et par år inden og tænkt, at det må vi da kunne gøre lidt anderledes og bedre, fortalte han.

- Men det er slet ikke nødvendigt. Flæskesteg, fadøl og lidt god musik - så er der fest. Og det er der ingen grund til at lave om på.

Uddeleren sørgede dog for både at leve op til sin titel og for at introducere lidt nyt, da han omkring spisetid serverede lidt lækker portvin til de mange festdeltagere.

En stor del af dem havde bænket sig foran musikscenen, hvor blandt andre Johannes fra Junior-MGP gjorde sit bedste for at holde stemningen og male byen rød, og rundt omkring var der masser af boder, lopper og forskellige aktiviteter.

Blandt andet kunne man få en tur på en af de skinnende og seje motorcykler, som gutterne fra MC Sjælland var mødt op med, der blev arrangeret toiletbørste-stafet, og den nye indehaver af Solrød Foto, Henrik Nielsen stod klar med et godt tilbud.

- Vi har næsten lige overtaget forretningen, så det her er en fin lejlighed at at komme ud og møde kunderne, sagde han.

- Og så er det da dødærgerligt, at jeg skal bruge den første halvanden time på at bakse med foto-printeren, men nu virker den heldigvis.

Det gjorde »den varme linje« til vejrguderne også, og da solen kom frem, steg både humøret og salget af kolde fadøl endnu mere ved endnu en fantastisk Høstfest i Havdrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk