28. september 2021
Koncentrationen lyste ud af de unge spillere på årets træningslejr. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Koncentrationen lyste ud af de unge spillere på årets træningslejr. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjerbolde og fedt sammenhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjerbolde og fedt sammenhold
Solrød - 27. juli 2021 kl. 14:21
Af Torben Thorsø

Fjerboldene fløj gennem luften og over netkantens 152 centimeters højde, mens trænerne kom med gode råd:

- Husk at flytte benene og husk balancen, altid!

På banerne i Solrød Idrætscenter var godt et halvt hundrede børn og unge fra Solrød Strand Badminton Klub hele tiden parat med ketcheren, så den næste bold kunne blive returneret.

Mandag morgen begyndte den årlige træningslejr og glæden over at være tilbage på gulvet med kammeraterne var ikke mindre ovenpå en sæson med udfordringer på grund af coronarestriktionerne.

Nu kunne klubbens medlemmer endelig smashe igennem og det var tydeligt at alle spillere nød at være på banen igen.

Med på banen i idrætscenteret var også Preben Nørgaard, ungdomstræner og sportschef i badmintonklubben, der kunne fortælle, at normalt, så foregår årets træningslejr i samarbejde med en jysk klub i Fredericia. Men da det ikke kunne lade sig gøre i år, så har de selv arrangeret en træningslejr på hjemmebane.

Han glæder sig over, at det store engagement, de tilmeldte deltagere giver udtryk for, er det samme som altid:

- Det er jo fantastisk at se, hvor dedikerede, de er, og hvordan de nyder at kunne mødes med kammeraterne igen, sagde han og fortsatte:

- Vi ér jo en klub, der har stor fokus på eliten, men vi lægger også meget vægt på det sociale samvær mellem vores medlemmer i klubben.

På træningslejren overnatter deltagerne sammen og det er i høj grad ungdomsspillere fra klubben, der står for den daglige træning af de yngre årgange. Det er med til at ryste klubbens medlemmer endnu bedre sammen, mener Preben Nørgaard:

- Det er en anderledes måde at mødes på og deltagerne elsker lejrlivet her. Det giver meget til fællesskabet og det er også en mulighed for, at vi trænere får sludret om tingene uden for banen. Jeg tror på, at godt samarbejde kræver tillid og tryghed; det synes jeg, at vi skaber mulighed for med de her rammer.

Han fortsætter om klubbens arbejde med at skabe spillere, der nyder at dyrke deres sport:

- Træningen er selvfølgelig vigtig, men fundamentet er, at det skal være sjovt og at man får skabt nogle nære venskaber gennem sporten. Det er det gode kammeratskab, der skal bære det igennem.

En af de unge og talentfulde spillere, der er i gang på banen, hedder William Kriwat. Han er 11 år og har allerede spillet badminton i snart fem år.

- Det begyndte med, at jeg spillede det med min mor i sommerhuset, og så er jeg bare blevet ved, fortæller han:

- Jeg synes det er sjovt at spille og så får man nogle gode venskaber gennem sporten. De bliver bare forstærket, når man er sammen i en hel uge på træningslejr. Samtidig er det også en mulighed for selv at blive en bedre spiller.

William Kriwat har faktisk lige deltaget i DM før sommerferien, hvor han i sin aldersgruppe kam hjem med en fin 3. plads i både single og double.

Solrød Strand Badminton Klub har omkring 700 medlemmer og selvom Preben Nørgaard har været ungdomstræner genne 28 år, så bliver han aldrig træt af at møde op og få fjerboldene ti at flyve sammen med de unge medlemmer i klubben:

- Det er jo fantastisk at se og mærke, hvor glade og motiverede, de unge spillere er. Det giver også mig rigtig meget at følge, hvordan de kommer her af egen fri vilje i sommerferien og rigtig gerne vil være en del af træningslejren.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk