20. september 2021
Birger Guldbæk var ikke det mindste nervøs, da han skulle have den tredje Pfizer-vaccination. Og han så det som en selvfølgelighed, at man takker ja tak. Det var vaccinatør Andreas Modin, som gav plejehjemsbeboeren det lille stik.
gallery icon

Se billedserie

Birger Guldbæk var ikke det mindste nervøs, da han skulle have den tredje Pfizer-vaccination. Og han så det som en selvfølgelighed, at man takker ja tak. Det var vaccinatør Andreas Modin, som gav plejehjemsbeboeren det lille stik.
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det tredje stik: Birger var ikke i tvivl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Det tredje stik: Birger var ikke i tvivl
Opdateret 10. september 2021 kl. 12:05
Solrød - 10. september 2021 kl. 12:00
Af Tekst og foto: Jesper From

Her til formiddag blev de omkring 160 beboerne på plejecenter Christians Have tilbudt det tredje corona-stik. Og først i køen var Birger Guldbæk. Han var ikke det mindste i tvivl om, at han hellere end gerne ville have endnu et stik.

Et plejecenter i Slagelse samt Christians Have i Solrød er de første to steder i Region Sjælland, hvor beboerne bliver tilbudt det tredje stik.

Ældrechef Bente Johansen forklarer, at grunden til at det netop er de to steder, som står først for skud, er at det er de to største plejecentre i regionen.

Birger Guldbæk stod også forrest i rækken, da beboerne fik deres første stik 27. december.

- Jeg har intet kunnet mærke de to andre gange, jeg er blevet stukket. Men jeg er også så vant til at få taget blodprøver, så det generer mig ikke, og jeg har heller ikke været nervøs.

Mens der er nogle få plejehjemsbeboere, som fravælger et stik, så kunne det ikke falde Birger ind, at sige nej.

- Jeg synes, at det er et godt tilbud, som man bør tage imod.

Det var vaccinatør Andreas Modin som efter en kort snak med Birger Guldbæk - og en kontrol af, at Birger nu også var Birger - stak sprøjten i den 75-årige beboers venstre skulder.

Region Sjælland stillede ved 8-tiden med et større hold, som skulle stå for de mange stik. Det skulle vaccineres med både Pfizer og Moderna-vaccine.

Modsat første gang, at Region Sjælland rykkede ind på Christians Have, så blev vaccinationerne denne gang foretaget rundt på de enkle bogrupper. Der er i alt 13 bogrupper.

- Vi har valgt, at alle beboerne ikke denne gang skulle transporteres ned til vores kantine. Det er mere praktisk, at vaccinationsholdet i stedet kommer rundt til beboerne, forklarer daglig leder Jonna Danielsen.

Det hele er gået rigtigt stærkt med at gøre klar til de mange vaccinationer. Det var i mandags, at beslutningen blev taget, at tiden nu var inde til den tredje vaccination, og var i første omgang planen, at det allerede skulle ske i Solrød onsdag, men blev så siden flyttet til i dag.

Det er kun plejehjemsbeboerne, som lige nu får tilbudt en tredje vaccination.

- Vi har hørt fra hjemmeboende, som har spurgt til, hvornår det så bliver deres tur, fortæller ældrechef Bente Johansen.

Men er der ikke noget svar på i øjeblikket.

- Vi slår i dette efterår ring om plejehjemmene. Nøgleordene er test, rengøring og vacciner frem for isolation. Plejehjemsbeboere er en af de mest udsatte grupper i forhold til Covid-19. Mange har allerede betalt en høj pris med måneders isolation sidste år. Det skal vi ikke ud i igen. Med test, rengøring og revaccination skal vi beskytte beboerne, og samtidig opretholde en god og tryg hverdag med sociale aktiviteter og besøg af venner, børn og børnebørn, fortæller social- og ældreminister Astrid Krag.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk