23. oktober 2020
Henrik Andersen og de andre frivillige i Solrød Bio er taget på tidlig sommerferie. Det vil ikke give mening, at genåbne biografen i et par uger efter den lange corona-lukning.  Foto: Kenn Thomsen
Henrik Andersen og de andre frivillige i Solrød Bio er taget på tidlig sommerferie. Det vil ikke give mening, at genåbne biografen i et par uger efter den lange corona-lukning. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona: Solrød Bio er taget på tidlig sommerferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona: Solrød Bio er taget på tidlig sommerferie
Solrød - 25. maj 2020 kl. 15:30
Af Jesper From

Det vil ikke give mening at åbne Solrød Bio på nuværende tidspunkt, og så tage på sommerferie et par uger efter. Derfor må Solrødborgerne væbne sig med tålmodighed helt frem til 11. august, før der igen ruller film henover lærredet i Solrød Bio.

Det fortæller formand for den lille privatdrevne biograf, Henrik Andersen.

Hvordan de så kommer til at åbne til august, ligger der ingen regler for endnu.

- Men vi må jo nok ud og måle op, og vores billetsystem er indrettet, så det f.eks. ikke er muligt at bestille et sæde ved siden af nogle af biografgængere.

Der er plads ti l163 i Solrød Bio, men det er meget sjældent, at alle pladser er optaget, så der bliver nok ikke de store problemer med, at nogle kommer til at gå forgæves, fordi der er begrænsede pladser, så længe der foreligger retningslinjer grundet Covid-19.

Der vil forventeligt være omkring 110 pladser, hvis en del pladser skal stå tomme.

- Men vores gennemsnitligt belægningsprocent er 30, så det bliver ikke noget problem, forudser Henrik Andersen.

Og meget kan nå og ændre sig til 11. august.

Biografen går altid på sommerferie omkring sankthans - og derfor er der helt ro på omkring de ny restriktioner.

Udover at det ville betyde en masse besvær at åbne biografen i fjorten dage, og så gå på ferie, så har de aktuelt heller ingen film at vise.

- Vi har ikke booket så meget som een film. Helt reelt ved vi ikke, hvilke film vi overhovedet kan få, forklarer Henrik Andersen.

- Der er mange film, som vi godt kunne tænke os. Men de er ikke givet fri endnu. Lige nu skulle vi have haft »Little Women« på plakaten.

Mange af landets biografer er ramt hårdt på økonomien. I Solrød Bio kan de tage den mere med ro.

- Vi skal nok klare os igennem uden problemer. Vi har ingen medarbejdere, som skal have løn. Vi går kun glip af indtægter - og vores lokale er stillet gratis til rådighed af Kommunen. Derfor er der ingen grund til, at vi gør noget forhastet og lukker op nu - og så lukker ned igen om et par uger. Vi har tidligere prøvet at vise film i sommerperioden - og der kom ingen, forklarer Henrik Andersen.

Kulturministeriet har udsendt nogle retningslinjer, hvori det blandt andet fremgår, at hvis publikum sidder i samme retning, skal hver andet sæde være tomt - eller der skal være mindst en meters afstand målt fra midten af sædet. Der må maksimalt være et publikum per to kvadratmeter gulvareal. Og så har man få lov til at sidde ved siden af hinanden - med mindre end en meter i mellem - hvis man har tæt kontakt i det daglige. Det kan være folk, der bor sammen, eller for eksempel kærester.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk