22. oktober 2021
Preben Petersen får sig en snak med nogle af de daglige gæster i caféen. Nogle kommer alle fem dage om ugen, andre sjældnere. Men det er kendetegnende for alle, at det er et sted, hvor »man mødes«. Foto: Anders Holt
gallery icon

Se billedserie

Preben Petersen får sig en snak med nogle af de daglige gæster i caféen. Nogle kommer alle fem dage om ugen, andre sjældnere. Men det er kendetegnende for alle, at det er et sted, hvor »man mødes«. Foto: Anders Holt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chefen blev forfremmet til opvasker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Chefen blev forfremmet til opvasker
Solrød - 25. september 2021 kl. 06:01
Af Anders Holt

Der er smørrebrød på bordet og varme retter. Hver dag kommer op mod 50 mennesker forbi til frokost. Og selvom køkkenpersonalet arbejder frivilligt, går det nogle dage rigtigt stærkt. Men skal lysten og helbredet holde, skal der hentes flere varme hænder ind. Den daglige leder af Den Frivillige Café i Solrød må af og til ty til opvasken for at få vagtskemaet til at gå op. For der er mangel på folk.

- Lige nu er vi 11 tilbage. Når vi skal lave mad fem dage om ugen, og helst være tre eller fire på arbejde hver dag, så er det optimalt, hvis vi var i al fald 10 flere om det, siger daglig leder Preben Petersen.

Han står blandt andet for indkøb og vagtplanlægning. Men han laver mange andre ting også.

Mens der i en periode under corona-nedlukningen kun blev tilbudt take-away, forsvandt en del af de frivillige hænder på grund af mindre at lave, mens andres frygt for at blive smittet med corona også har gjort det svært at holde på personalet.

- Jeg er faktisk lige blevet forfremmet til opvasker også, griner Preben Petersen. For vagtplanlægningen skal jo gå op.

Den Frivillige Café holder til i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter. Her har der siden 1991 været en café. Tidligere var det med lønnet personale. Men da Solrød Kommune sparede det væk, overtog frivillige hænder i april 2016. I 2017 fik de endda Solrød Kommunes Frivillighedspris for at gøre en stor og speciel forskel i byen og for aktivitetscenterets brugere.

- Men nu mangler vi altså en hel masse ekstra kræfter for at kunne fortsætte, siger Preben Petersen, som har ledet caféen fra starten.

Man kan få varm frokost for 30 kroner og smørrebrød for 12 kroner, fortæller Preben Petersen.

- Vores gæster i huset er rigtig glade for stedet. Det er så vidt vides også det eneste sted i kongeriget, hvor frivillige kræfter laver mad fem dage om ugen, siger han.

Nogle gæster kommer udefra. Andre fra selve huset og fra demensafsnittet Oasen, som også holder til i Aktivitets- og Frivillighedscenteret i Solrød Center. Der er en kok i køkkenet. Der er også opvaskere og smørrebrødsjomfruer. Og der er ikke én krone i løn.

Smørrebrødsjomfru Susanne Fangel Christensen har også været med siden begyndelsen. Og arbejdet bærer lønnen i sig selv, siger hun.

- Jeg var med til at starte det her op for fem et halvt år siden. Men der er mange, som er smuttet herfra nu på grund af corona'en. Mange har jo KOL eller astma, så de tør ikke rigtigt at komme herned nu, fortæller hun.

- Men vi vil jo meget gerne have nogle nye folk. Det er et dejligt sted, tilføjer hun.

Typisk møder man ind i tre-fire timer en dag om ugen. Og der er brug for hjælp i både køkken og opvask. Men faktisk bliver Preben Petersens tjans også snart ledig. Så der mangler altså også en helt ny chef.

- Til februar er jeg 86 år og har kørt stedet i seks år. Så synes jeg, det er på tide, at en anden tager over. Lønnen er en gratis frokost. Så det er altså det sociale i det, som tæller for os hernede. Vi har det rigtigt hyggeligt og godt med hinanden, siger han og opfordrer til at give et ring, hvis man har lyst at lægge nogle timers arbejde i Den Frivillige Café en dag om ugen eller mere.

- Så tager vi en snak og en kop kaffe, mødes med de andre i køkkenet, og ser, om man har lyst til at være hernede, siger Preben Petersen.

- Man kan også bare starte med at ringe til mig og høre mere i første omgang, siger han. Preben Petersen kan kontaktes på telefon: 21 75 01 31.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk