

Se billedserie
På mandag 12. marts er der møde i Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget, og her er ét af punkterne en orientering om forsøget med tidsbegrænset parkering i Solrød Center.
Men Jonas Ring Madsen (S) vil ikke stille sig tilfreds med bare at få en orientering.
- Jeg vil stille krav til at sagen bliver taget op i byrådet.
Sagen om et forsøg med tretimers parkering på 245 af Solrød Centers 670 p-pladser, har fået en del af byrådets medlemmer til at hive sig i håret. Ikke så meget over forsøget, men over at de intet anede om forsøget, før det blev bekendtgjort i en pressemeddelelse.
- Jeg vidste godt, at borgmester Niels Hörup skulle holde et møde med Solrød Centerforening omkring p-forholdene. Men jeg blev da noget overrasket og sur, da jeg åbnede avisen og så, at man nu vil indføre timeparkering som et forsøg, fortæller Jonas Ring Madsen.
- Det er efter min mening en byrådssag, og derfor bør den også rejses i byrådet
Læs mere i DAGBLADET lørdag
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her