20. september 2021
Der er et stort behov for mange flere seniorboliger i Solrød Kommune. Solrød Ældreråd holder 18. august en boligmesse netop med fokus på problemet. Foto: Jens Wollesen
Der er et stort behov for mange flere seniorboliger i Solrød Kommune. Solrød Ældreråd holder 18. august en boligmesse netop med fokus på problemet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreråd advarer: - Der mangler seniorboliger!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreråd advarer: - Der mangler seniorboliger!
Solrød - 24. juli 2021 kl. 05:28
Af Jesper From

Med en boligmesse 17.-18. august sætter Solrød Ældreråd fokus på det store behov for flere boliger til seniorerne.

Det er ikke nogen nyhed, at der er i Solrød er mangel på boliger til seniorer. Mange sidder i dag i stort hus, men ønsker at flytte til mindre. Men de vil helst blive boende i kommunen. Den kabale kan ikke gå op, som det er lige nu. Godt nok skrider det lystigt fremad på den gamle skole i Jersie med lejeboliger, men det kan ikke dække hele behovet - og nok ikke alle ønsker at bosætte sig i Jersie.

Der er også andre boligprojekter i støbeskeen, som vil fremgå af messen.

Med andre ord er der brug for at »holde gryden i kog«, og det er Solrød Ældreråd flittige til.

17. og 18. august har de altså derfor taget initiativ til en Senior Boligmesse, som holdes i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter.

Her kommer mag.scient. Max Pedersen, Antropolog og forsker og fortæller om seniorbofællesskaber, og allerede opnåede resultater, og arkitekt MAA Per Bro, Byggechef i Boligselskabet Sjælland, om erfaring med boformer og livskvalitet, og igangværende og kommende seniorboligprojekter i almennyttige boliger.

I oplægget til messedagene forklarer Ældrerådet:

»Formålet med denne "Senior boligmesse" er, at belyse, at der politisk skal skabes rammer for seniorer, så de kan blive boende i kommunen, hvor de har deres netværk, aktiviteter og hverdag samt venner og familie. I Solrød kommune er hver 4. seniorer 60+. Vi er også den kommune i Danmark, der har flest 80-årige seniorer. Der vil fra 2020 til 2030 komme en stigning på mere end 20 procent af seniorer over 60+. Det er en udvikling, som udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens efterspørgsel og krav. Derfor bør det nu sikres, at der i fremtiden kan tilbydes passende boliger til forskellige behov. I dag må seniorer fraflytte kommunen, hvis de ønsker en anden og mindre bolig. Opførelse af seniorboliger og -bofællesskaber er en win-win situation, hvor der skabes rotation i boligmarkedet og ressourcestærke familier kan tilflytte kommunen. Solrød Ældreråd arbejder på fastholde seniorer i kommunen. Bofællesskaber kan også være med til at afhjælpe ensomhed og samtidig viser det sig at,være en god løsning for seniorer, der har brug for en hjælpende hånd i hverdagen.«

En række interessenter vil præsentere deres projekter: Domusnovas 115 lejeboliger i Jersie gamle Skole, hvor udlejning er begyndt. "Den 3. Bolig" seniorboligprojekt og dagligvarebutik ved "Lodden" et byafrundingsprojekt i Solrød by. - (Med i Planstrategi 2020). "Den Lille Gade 2" 8 rækkehuse på nuværende håndværksgrund ud for Solrød Kirke.

Omkring klokken 20.15 vil Arkitekt MAA Jan Albrechtsen, Vandkunsten og Senior Projektudviklingschef Bjørn Opstrup Laursen, Gefion Group præsenterer seniorprojektet "Havdrup Øst" ved Ørnesædevej.

De politiske partier og lister er inviteret til at præsentere deres seniorpolitik og prioritering af boliger til seniorer. Og så bliver der også tid til debat.

Der kræves tilmelding til messe. Det sker på afcfrivil.nemtilmeld. Husk coronapas!

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk