I forbindelse med opførelsen af Balder Danmarks byggeri Green Hills på hjørnet af Tåstrupvej og Cordozavej skal der udføres arbejde med funderingspæle i perioden. Det vil foregå frem til udgangen af januar næste år.
Pælefundering er en almindelig del af at opføre et byggeri, og skal sikre at Green Hills funderes sikkert og solidt.
Der skal bruges ca. 1.200 stk. pæle for at fundere Green Hills. Pælene skal ned i en dybde af 14-16 meter. Dermed er pælenes samlede længde på ca. 18 km.
Det kan ikke undgås, at dette arbejde vil støje, og at nogle borgere måske fra tid til anden vil opleve nogle gener i den forbindelse. Det kan blandt andet afhænge af vindretning, geologi og andre lokale forhold i undergrunden.
Arbejdet vil foregå fra klokken 7 til 18 på hverdage og kl. 8 til 14 på lørdage.
Der arbejdes ikke mellem jul og nytår i perioden torsdag 24. december til søndag 3. januar - begge dage inklusiv.
Det er en kompliceret funderingsopgave, og det kan desværre ikke udelukkes, at der kan opstå udfordringer, som kan medføre lidt forsinkelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her