17. oktober 2019
Anløb til Lindholm.
Anløb til Lindholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med postbåd ud at se på 'Fangeøen'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med postbåd ud at se på 'Fangeøen'
Søndagsavisen Sydsjælland - 09. juni 2019 kl. 12:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forleden hyrede den franske tv-kanal M6 postbåden, så de franske seere til september i et program om Danmark og danske politiske problemer kan se øen på nært hold. Og på valgdagen, Grundlovsdag den 5.juni, sejlede Røret igen folk ud omkring 'Fangeøen', som element i et politisk kampagnemøde på Kalvehave Havn, arrangeret af Alliancen mod Lindholm. På valgdagen blev det til både borgmestertale, kampagne-tale af Brix fra alliancen og musik og fest. Postbåden Røret har dermed taget hul på sejlsæson 2019 lidt 'før tid', idet den normale 3-dages sommer-rutefart mellem Nyord og Stege på tirsdage og mellem Nyord og de sjællandske havne Jungshoved Kirkehavn, Stavreby og Kalvehave med Camping Mønbroen, først foregår i juli og august.

Derudover tilbyder Røret i middagspausen kl.14-15 torsdage og søndage i sæsonen en rundtur fra havnen på Nyord ud til 'Fangeøen' og tilbage, så folk ved selvsyn kan se, hvordan øen ligger i farvandet, og hvordan udsigten og eventuelle 'flugt"-muligheder' tager sig ud derfra. Man må ikke gå i land på Lindholm, så længe den er virus-forsknings-ø, men fra 50 meters hold er der gode observationsmuligheder. Så kan man også selv bedømme, om historien om, at man kan vade fra Lindholm til fastlandet holder stik.

Sejladsen til Lindholm er med i Rørets fartplan for sæsonen 2019, men planen var næppe færdigredigeret, før den vakte opsigt i pressen og førte til særture. Er der en gruppe på 10-12 personer, kan alle andre også leje Røret til en udflugt en halv eller hel dag, og turen behøver jo ikke at gå til Lindholm, hvis man hellere vil se på Farøbroen eller Præstø.

De første sejladser i år var urnesejladser med spredning af aske over havet. Det er en skik, der vinder stadig mere frem, ofte som alternativ til en placering af urnen i 'De ukendtes grav' på en kirkegård.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk