17. oktober 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnatten i Vordingborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnatten i Vordingborg
Søndagsavisen Sydsjælland - 22. maj 2018 kl. 13:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Programmet for Kulturnatten 1. juni er klar, og Vordingborg vil som sædvanlig summe af aktivitet. Kulturnatten indledes med, at Næstved Avantgarden går gennem Algade med deres festlige og akrobatiske sambaoptog.

På Slotstorvet afholdes DGI sportsevent i samarbejde Sparekassen Sjælland. Hele Slotstorvet og arealerne omkring vil summe af liv og aktiviteter, når en lang række af byens sportsforeninger præsenterer deres respektive sportsgrene.

Danmarks Borgcenter inviterer til foredrag om Prins Jørgen og omvisning i Historisk Botanisk Have, og der er mulighed for at opleve aftensol fra toppen af Gåsetårnet.

Cantabile 2 viser den sanselige teaterforestilling Spor Af Dyr for og med børn. Det foregår på Vordingborg Teater, og der er plads til 30 børn efter "først til mølle princippet".

På gågaden kan du møde Farmorhuset med en række aktiviteter for børn, og naturligvis er der også åbent i Farmorhuset i gården bag Algade 34.

Der vil være masser af spændende musikalske indslag overalt i byen. Bands fra Musikskolen spiller hele aftenen på Stentorvet, mens P.J. Swingband giver den fuld gas i den vestlige ende af Algade.

På hjørnet af Algade og Badstuegade kan man opleve den mangfoldighed og alsidighed, som findes hos nogle af vores lokale kunsthåndværkere. Mange steder i byen er der mulighed for at besøge steder, der normalt ikke er åbne for publikum blandt andet Psykiatrisk Museum Oringe og Kapellet på Gammel Kirkegård.

Som afslutning på Kulturnatten er der koncert på Stars med energisk sufi-folk med den velspillende trio Barmer Boys.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk