19. maj 2019
Næstveds borgmester Carsten Rasmussen får en snak med direktør Bo Rasmussen, Stål & Design A/S. Næstved-firmaet har stået for stålkonstruktionen.  Selve stålet er produceret i Polen, men det er samlet og monteret på stedet. Foto: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen får en snak med direktør Bo Rasmussen, Stål & Design A/S. Næstved-firmaet har stået for stålkonstruktionen. Selve stålet er produceret i Polen, men det er samlet og monteret på stedet. Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et vildt kig ned på Gisselfelds gamle trætoppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et vildt kig ned på Gisselfelds gamle trætoppe
Søndagsavisen Sydsjælland - 13. december 2018 kl. 13:57
Af Jan Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gråvejret stjæler sigtbarheden, men oplevelsen på toppen af Sydsjælland - i Camp Adventures' fantastiske udsigtstårn tager pusten fra de fleste.

Skulle de ikke være færdige med det tårn?

Det er fuldstændig rigtig, men det er forsinket og bliver klar til indvielse i februar.

Manden bag konstruktionen er Levi Jensen fra Herfølge, og han konstaterer kontant og ærligt, at opførelsen af det 45 meter høje tårn har budt på uforudsete udfordringer. Derfor blev det ikke færdig i november som planlagt.

Det står klart for enhver, at der er tale om et enestående byggeri. Avisen er inviteret med til en rundvisning, som er arrangeret for bestyrelsen VisitSydsjælland-Møn. Det er en grå og våd torsdag, men målet er klart.

Forsamlingen skal helt til tops i tårnet og Næstveds borgmester Carsten Rasmussen og kollegerne Ole Vive, Faxe Kommune, og Anette Mortensen fra Stevns Kommune er blandt gæsterne, der afprøver den 900 meter lange og nyopførte boardwalk af træ, der fører gennem skoven med snoninger rundt om store træer for til sidst at give udsyn gennem de nøgne træer.

Dér står det 45 meter høje bygningsværk og tårner sig op gennem trækronerne. Levi Jensen fortæller med ord og bevægelser, hvordan konstruktionen er sat sammen. Den består af 18 søjler, som bliver "vredet" 120 grader, og på den måde skaber timeglasformen.

- Rørene ser ud som om de er gennemgående og lavet uden samlinger, men der er et lille knæk på dem, som gør konstruktionen speciel, siger Levi Jensen.

Opførelsen er sket i tre faser fra skovbund til top. Selve tårnet snor sig omkring en kraftig firkantet konstruktion. Her er der arbejdstrappe og en elevator. I midten står der tre af de cirka 80 år gamle træer. De er dømt bevaringsværdige og har givet håndværkerne udfordringer. De ophører den dag i februar, når konstruktionen fjernes til allersidst og tårnet slippes fri mellem alle træerne.

Turen op foregår på håndværkernes trapper. Selve rampen, der skal føre publikum op, ses kun som en prøve, men der er wauw-effekt, da vi når toppen.

Højden overrasker, selvom vejrguderne har lagt et tykt skydække over herregårds. Der er 10-15 meter ned til de cirka 80 år gamle trætoppe.

Bo Rasmussen fra Stål & Design kan sammen med de andre håndværkere berette om morgener med solopgange og frost - der er aldrig to dage, der er ens.

Konstruktionen er så kraftig, at den tåler al salgs vejr, men dem der lider af højdeskræk, vil helt naturligt holde sig fra de 120 centimeter høje rækværk, der udgør kanten om de 360 graders og cirka 100 meter lange udsigtstur rundt på topdækket.

Læs resten af historien i SøndagsAvisen Sydsjælland torsdag/fredag i denne uge.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk