14. oktober 2019
Bogen 'Refluks - hjælp din baby' findes i boghandlen. Foto: Baby Instituttet
Bogen 'Refluks - hjælp din baby' findes i boghandlen. Foto: Baby Instituttet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bog skal hjælpe refluksfamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bog skal hjælpe refluksfamilier
Opdateret 30. april 2019 kl. 11:01
SøndagsAvisen - 29. april 2019 kl. 12:06
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Refluks er tilbageløb af maveindhold fra mavesækken og op i spiserøret. Symptomerne er for mange kendetegnet ved sure opstød, gylp og mavesmerter. De små børn har tydeligt ondt og er utilpasse, men det kan være utrolig svært at hjælpe dem, da der ikke findes én behandling til netop refluks.

arrow Læs også: »Det har knust mig og ændret hele mit verdensbillede«

Camilla Kristiansen er jordemoder på Baby Instituttet og forfatter til bogen 'Refluks - hjælp din baby'.

Særligt arbejdet på det private barselshotel har bragt Camilla Kristiansen og kollegerne tættere på de familier, der lider under refluks og deres behov for overskuelig information omkring problematikken.

- Vi synes, at der er et behov for at formidle noget af det, vi kan læse fra studier og har erfaring med. Vi bor med familierne på døgnbasis og ser dem flere dage i træk i stedet for bare 20 minutter. Det giver et helt andet indblik i, hvad børnene gennemgår i løbet af et døgn. For os alle sammen har det givet viden, som vi ikke havde før. fortæller Camilla Kristiansen.

Barnets fundament

Bogen 'Refluks - hjælp din baby' har, udover en forklaring på hvad refluks kan være, en lang gennemgang af, hvordan man som forældre kan gribe situationen an. Camilla Kristiansen peger på, at man som forældre er nødt til at blive en slags detektiv, der finder frem til teknikker, behandlinger og tilskud, der kan afhjælpe netop deres barns symptomer.

- Vi snakker meget om barnets fundament og hvordan vi styrker det, så de har et godt liv grundlæggende. Børnene skal have mad nok og søvn i en god kvalitet. Hvis man har ondt, så kommer nervesystemet i alarmbedredskab, men hvis vi kan justere lidt på forskellige ting, kan vi skabe balance. Refluks i sig selv er sure opstød, men der kan være andre årsager til end blot for meget mavesyre, og de her børn har tit også problemer med tarmsystemet. Vi kigger på, hvad det er, der kan være årsag. For det er ikke altid den samme årsag og det er ikke altid det samme, der virker, fortæller Camilla Kristiansen og uddyber, at forældrene selv kan spille en stor rolle i at bedre deres børns velbefindende:

- Når du får viden om noget, så ser man også på tingene med andre briller. I bogen får du viden om, hvad du selv kan gøre. Du kan ikke gøre noget forkert, selv hvis dit barn ikke har refluks. Det at stabilisere søvn, justere teknik ved brystet, hjælpe til gode bøvser er noget alle kan bruge, forklarer Camilla Kristiansen, der dog understreger, at hvis man mistænker refluks, bør man altid opsøge egen læge først.

Alene i verden

Bag hjemmets fire vægge kan følelsen af at stå alene med alle bekymringerne virke overvældende. Det kan desuden være svært for venner og familie at relatere. Med bogen håber Camilla Kristiansen, at forældre vil finde ud af, at der findes andre familier som dem.

- Det er vigtigt, at forældrene ved, at det ikke er deres skyld. De sidder måske i mødregruppen, hvor alle har det strålende. Men forældre til børn med refluks, de bliver snydt for den gode barsel og babyboblen, men får en masse bekymringer og træthed. Jeg kan se, at nogle af de forældre, der har læst bogen, får følelsen af, at de ikke er alene i verden, fortæller Camilla Kristiansen.