17. september 2019
Morten Freil er ikke i tvivl om at større dialog omkring sygdom, vil hjælpe til at nedbringe fravær og mobning i skolerne. Foto: Torben Stroyer
Morten Freil er ikke i tvivl om at større dialog omkring sygdom, vil hjælpe til at nedbringe fravær og mobning i skolerne. Foto: Torben Stroyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronisk sygdom påvirker elevers trivsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronisk sygdom påvirker elevers trivsel
SøndagsAvisen - 26. februar 2019 kl. 11:28
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Følelsen af at være anderledes kan være svær for et barn at håndtere. Kronisk og langvarig sygdom kan have stor indflydelse på barnets dagligdag og evne til at deltage i skoledagens aktiviteter på lige fod med klassekammeraterne.

arrow Læs også: Gør kløften så smal som muligt

Børnene forsøger ofte at skjule deres symptomer, ligesom mange oplever at blive mobbet på grund af deres sygdom. For mange munder det ud i øget fravær og dårlig trivsel. Danske Patienters undervisnings­materiale klæder lærerne på til den gode dialog.

Danske Patienter er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Under indsatsen 'Skole for mig' har de udviklet undervisningsmateriale, målrettet lærere, til brug i undervisningen.

En specielt tilrettelagt temadag skal hjælpe lærere og elever til at italesætte klassekammeraters sygdom og gøre op med fordomme.

- Det kan være stigmatiserende, hvis sygdommen ikke bliver italesat på den rette måde. For astma, angst eller gigt er ikke noget, der smitter og det er ikke unormalt, forklarer Morten Freil, direktør for Danske Patienter og fortsætter:

- Tre eller fire i hver klasse lider af en kronisk eller langvarig sygdom. Det forekommer på alle skoler. Større åbenhed og dialog er gode redskaber til at håndtere situationen for de børn, der er udfordret i dagligdagen. På den måde hjælper man dem både socialt og fagligt.

Skolen skal klædes på

Følelsen af at være anderledes kan være svær at bryde ud af. Her kan en åben klassekultur og lærerne hjælpe til at højne forståelsen for børnene.

Men det kan for lærerne være svært at vide, hvordan man griber situationen an. Det gælder både dialogen med forældrene og klassen.

- Vi oplever desværre, at lærerne ikke er særlig godt klædt på. Der er ikke fokus på det under deres uddannelse og de er utroligt pressede i hverdagen. Derfor er kronisk sygdom ikke det første sted, de vælger at lægge fokus. Vi anerkender, at det kan være svært for læreren at vide, hvordan man griber det an. Men hvis læreren kan have den gode og åbne dialog med forældre og barn, så kan man finde ud af, hvad der er relevant at italesætte og hvad man måske ikke behøver dele, forklarer Morten Freil og tilføjer, at en del af problemet er, at skolerne ofte ikke er bevidste om, at kronisk sygdom også findes på netop deres skole:

- Der er skoleledere og lærere, der siger, at de ikke har problemet på deres skole. Men så kommer de i tanke om, at der jo var en elev med diabetes, som ikke deltog i lejrturen eller fødselsdagen og så videre. Kronisk og langvarig sygdom er på alle skoler og når det bliver italesat, kan man højne trivslen, sænke fraværet og børnene vil have samme mulighed for en god skolegang som alle andre.

Viden nedbryder fordomme

Med indsatsen 'Skole for mig' giver undervisningsmaterialet gode øvelser til at starte dialogen. Materialet findes fra 0. til 5. klassetrin samt 6. til 9.

Her kan reflektionsøvelser sætte tanker i gang hos eleverne om følelsen af at være syg, hvilke sygdomme eleverne kender og hos de ældre elever spørgsmål om dilemmaer sygdom kan medføre,

Temadagen består også af praktiske øvelser, således eleverne får en fornemmelse af eksempelvis vejrtrækningsbesvær ved astma eller koncentrationsbesvær ved ADHD.

De ældre elever arbejder med ansvar og inklusion i forhold til det syge barn.

- Astma kan betyde meget i barnets dagligdag og deltagelse i fysiske aktiviteter. Angst kan betyde, at barnet trækker sig fra sociale sammenhænge. Det behøver ikke være livstruende for at være vigtigt, siger Morten Freil.