19. september 2018
Røgalarmer kan redde dig fra røgforgiftning. Foto: Shutterstock/Phovoir
gallery icon

Se billedserie

Røgalarmer kan redde dig fra røgforgiftning. Foto: Shutterstock/Phovoir
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 800.000 boliger har ingen røgalarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

800.000 boliger har ingen røgalarm
SøndagsAvisen - 17. august 2018 kl. 11:32
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi ved det jo godt. En røgalarm koster næsten ingen penge og det er vigtigt at have den, men alligevel har vi ikke lige fået sat en op.

I undersøgelsen, der er gennemført blandt ca. 2.000 danskere, svarer 14 procent, at de ikke har en røgalarm, mens 16 procent siger, at de overvejer at opsætte en. Dermed har 30 procent af de adspurgte ikke en røgalarm i dag, hvilket svarer til, at ca. 800.000 boliger ikke har installeret en røgalarm, viser en undersøgelse som ingeniørforeningen, IDA, har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

- Men det er ikke nok at overveje, vi skal simpelthen have flere til at putte en røgalarm i kurven, næste gang de er i byggemarkedet eller et af de mange andre steder, hvor man kan købe en røgalarm, siger Ib Bertelsen, der er formand for IDA Brandteknik, i en pressemeddelelse.

Billig ekstra tryghed

- Røgalarmer er billige i indkøb og nemme at sætte op. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men man opdager den hurtigere. Branden når ikke at blive så voldsom og du dør ikke af røgforgiftning, fordi den vækker dig i tide, siger Flemming Nygaard-Jørgensen, beredskabsdirektør Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, til Søndagsavisen.

I Midt- og Sydsjællands beredskab oplever de stadig udrykninger til brande, der kunne være opdaget noget før og omfanget kunne være begrænset, hvis der havde været en røgalamr.

- Man kan dele folk lidt i to. Der er dem, som har en røgalarm, men som ikke lige har fået skiftet batteriet, fordi det smuttede i hverdagens travlhed. Det giver en falsk tryghed, for de har jo ingen effekt uden batteri. Den anden gruppe er dem, som slet ingen røgalarm har. De ved godt, de burde købe en, men de får det bare ikke lige gjort, forklarer Flemming Nygaard-Jørgensen og fortsætter:

- Vi ønsker ikke at komme med en løftet pegefinger, men det er en meget billig tryghed at have i sit hjem.

Gode råd fra beredskabsdirektøren:

Røgalarmen skal sidde så højt som muligt. Varm røg søger op af.

Sæt ikke alarmen for tæt på køkkenet. Røg og damp fra madlavning kan give fejlalarmer.

Alarmerne skal sidde rundt om i boligen, og skal kunne høres fra soveværelset, så man bliver vækket, før man bliver forgiftet.

Hvis man har skråvægge må alarmen gerne hænge der. Men en alarm skal helst hænge vandret.

Bor man i to etager, bør man sætte en alarm højest oppe og én ved opgangen.

Test dine røgalarmers batteri mindst én gang om året.