24. oktober 2018
Ændring af styrelsesvedtægt og »politisk udrensning«, som oppositionen benævner det, bliver nu efterprøvet ved retten. Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre stævner Slagelse Kommune, herunder den politiske ledelse.
Ændring af styrelsesvedtægt og »politisk udrensning«, som oppositionen benævner det, bliver nu efterprøvet ved retten. Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre stævner Slagelse Kommune, herunder den politiske ledelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vraget politisk mindretal stævner kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vraget politisk mindretal stævner kommune
Slagelse - 10. juli 2018 kl. 07:54
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen (S) tager ethvert sagsanlæg med sindsro, meddelte han, da bølgerne gik højt i foråret. Her et par måneder efter må han dog nok igen berede sig på mærkbare politiske bølgeskvulp, når Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre inden for få dage indgiver en stævning ved retssystemet. De lægger rettere sagt sag an mod Slagelse Kommune.

arrow Læs også: Kritik af hyret advokat: Stævning endt i syltekrukke

Det gør de grundet den omdiskuterede ændring af styrelsesvedtægten i marts og den efterfølgende omkonstituering, der kostede oppositionen i alt fem formandsposter og flertallet i flere udvalg. En ændring, der fik massiv omtale landet over.

Partierne mener ikke, at manøvren var legal, og slet ikke, at den beroede på andet end et iskoldt byrådsklima fløjene imellem såvel som personlige stridigheder. Og det må en sådan ændring af styrelsesvedtægten ikke, hvilket reelt heller ikke var den formelle grobund fra flertallets side.

Herfra begrundede man nemlig ændringen med snitfladeudfordringer, overlap og behovet for justering af kompetenceflader mellem flere af de daværende udvalg, hvilket dog ifølge sagsøgerne kun var et politisk skalkeskjul for, hvad kritikerne tidligere har kaldt »politisk udrensning«. Det afviser borgmesteren dog fortsat.

Det er formelt set Slagelse Kommune, der sagsøges, og grunden til netop at køre sagen ved civilretten er blandt andet hensynet til bevisførelsen, herunder at der kan ske vidneførelse. Det gøres ikke, hvis det udelukkende er det kommunale tilsyn, der behandler sagen.

- Borgmesteren har jo flere gange forklaret, at den konstituerede kommunaldirektør har sagt god for forløbet i forbindelse med ændringen af styrelsesvedtægten, og det vil jeg da gerne høre netop kommunaldirektøren om. Jeg tvivler på, han siger ja til det, siger advokatfuldmægtig Klaus Josefsen, Printz Advokatfirma, der skal føre sagen for byrådsmindretallet.

Hans påstand er, at den styrelsesvedtægt, der blev endeligt godkendt af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance - i alt 16 af byrådets 31 mandater - den 26. marts i år, bør tilsidesættes. Det samme skal ske for omkonstitueringen, der fulgte i halen, og som tidligere i år skabte højlydt palaver og protester fra særligt det vragede mindretals side, efter borgmesteren og flertallet den 10. marts i en mail ophævede samarbejdsaftalen, som var blevet indgået tre måneder forinden.

Det grundet nid, nag og politisk kiv særligt enkeltpersoner imellem og et samarbejde - eller mangel på samme - der trods en aftale underskrevet i december, var ikke-eksisterende, som John Dyrby Paulsen (S) tidligere har forklaret.

- Men det må ikke være begrundelsen for en ændring af styrelsesvedtægten. Ej heller en begrundelse for at sætte bestemte personer og partier uden for indflydelse, bare fordi man ikke kan lide dem, siger Klaus Josefsen til Sjællandske.

Han konstaterer ud fra avisomtaler og mailkorrespondancer mellem flere nøglepersoner, at der ikke ligefrem har været forsonlige toner, fra samarbejdsaftalen blev indgået, til den blev opsagt tre måneder senere. Det har indimellem føget med beskyldninger om nepotisme, kammerateri og urent trav mellem fløjene. Særligt fra blå blok.

Af samme årsag har John Dyrby Paulsen ikke lagt skjul på i årets første måneder, at samarbejdet med oppositionen har knirket, hvilket han også gav udtryk for i sin opsigelsesmail.

- Endnu en omgang grundløse og absurde beskyldninger, som ikke kan danne baggrund for et fortsat samarbejde, skrev han den 10. marts til oppositionspartierne, som altså nu lægger sag an.

For et kuldsejlet samarbejde og et efterfølgende behov for at omkonstituere sig - hvor en hel blok vrages - er altså klart ikke et sagligt argument for at ændre noget som helst i styrelsesvedtægten, vurderer Klaus Josefsen i dagens Sjællandske.

arrow Kommunens advokat kræver en halv million - indtil videre
14. september 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 20:22
arrow Borgmester: Penge til Kammeradvokat er godt givet ud
21. august 2018 kl. 12:00 Opdateret: kl. 20:14

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk