26. september 2020
Gørtlergade 4 på højre hånd søges solgt og nedrevet, såfremt et parkeringshus skal se dagens lys. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Gørtlergade 4 på højre hånd søges solgt og nedrevet, såfremt et parkeringshus skal se dagens lys. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune lufter store visioner for fremtidens parkering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune lufter store visioner for fremtidens parkering

Byrådspolitikere over en bred kam hilser omdannelse af Slagelses centrum velkommen. Nu arbejdes der konkret videre med scenarier, som alle går ud på at skære i antallet af parkanter på Rådhuspladsen i Slagelse.

Opdateret 14. august 2020 kl. 14:12
Slagelse - 14. august 2020 kl. 11:00
Af Carsten Lysdal

En renovering af parkeringsdækket under Rådhuspladsen i Slagelse i 2016 øgede ikke ligefrem kælderens levetid, så den kan holde i mange år frem.

Derfor arbejdes der nu seriøst videre med det politiske budgetønske om opførelse af et parkeringshus, som ifølge skitsen søges placeret i Gørtlergade.

En illustration af en mulig fremtid for bykernen, som Sjællandske er i besiddelse af, viser muligheden for en kolos af en parkeringsoase i området, hvor Borgerservice tidligere har ligget. Rettere i gården bag Gørtlergade 4, hvor der påregnes op til 300 parkeringspladser omkranset af boliger i et i forvejen bebygget kvarter.

- Det er et led i planen om at finde ud af, hvilke roller vores torve skal have. Det ser rigtig godt ud, mener SF's Jørgen Grüner, der er formand for miljø-, plan- og landdistriktsudvalget.

Han henviser her til helhedsplanen for bymidten, De 12 Torve, som blandt andet skitserer en rollefordeling, der gør Rådhuspladsen til markedsplads og »byens store scene«.

Der skal tænkes nyt

Også derfor giver det mening at tage bestik af situationen og få parkeringsproblematikken løst.

Der er nemlig ingen tvivl om, at der er noget at rette til, når talen falder på parkeringskælderen foran Slagelse Rådhus, der desuden ønsket rykket ud af byen. Formentlig til et sted nord for stationen mellem Ndr. Stationsvej og Ndr. Ringgade, hvor i øvrigt pensionsselskabet PFA som led i en rekordhandel sikrer hundredvis af fremtidige boliger.

Med en udflytning fra centrum opstår nye muligheder, som Slagelse Kommune er klar til at bruge.

Billede

Skitsen viser omdannelsen af Rådhuspladsen
med tilhørende parkeringspladser i Gørtlergården.


- Vi er jo i en situation, hvor vi også skal tiltrække investorer, så hvis vi for eksempel kan reducere behovet for parkeringspladser - for eksempel ved at rykke rådhuset ud af bymidten - så er der noget at hente, mener Jørgen Grüner, som her anfører, at et nyt parkeringshus ikke udelukkende skal ses som et redskab til at øge antallet af parkeringspladser som sådan.

I stedet er det visionen om boliger i bymidten, hvilke også foreslås i det materiale, som flere politiske udvalg forleden drøftede. Heri er det også beskrevet, at parkeringskælderen i dag for flere biler er nærmest ubrugelig. Eksempelvis er adgangs- og tilkørselsforholdene utidssvarende, og nutidens større biler udfordres samtidig af smalle ramper og kælderens opbygning.

Boliger på samme tid

Der skal nu udfærdiges nogle såkaldte business cases, som groft sagt skal skitsere, hvad der er muligt, og ikke mindst hvor meget det kommer til at koste.

De konkrete scenarier handler om parkeringshus og boliger i det, som på sigt vil blive kaldt Gørtlergården. Om en omdannelse af Rådhuspladsen, ligesom det skal undersøges, hvordan mulighederne er for en renovering af parkeringskælderen, samt en udvidelse af det nuværende rådhus.

I forhold til sidstnævnte overvejes også muligheden for en sammenbygning af netop rådhus og Torvegade 15, som også er kommunal. Her kigges der dels på boligformål, dels potentialet for et hotel, hvis altså en flytning af kommunens administration lader sig gøre.

Ifølge politikere er boligerne vigtige. Det være sig ungdoms- og familieboliger og måske mere konkret en bebyggelse langs Smedegade på toppen af Rådhuspladsen, hvor der ikke kræves mange parkeringspladser.

- Arkitektonisk er det sværere, hvis man skal fortætte og samtidig gøre plads til biler. Det er også derfor, vi har kigget på parkeringsnormerne, lyder det fra Jørgen Grüner.

Borgerne skal inddrages

Det er stadig skitser, der arbejdes med, og der bliver da heller ikke besluttet noget som helst, før offentligheden har været inddraget.

Politikere over en bred kam slår til lyd for, at borgerne skal indover.

- Dem, der bruger byen og bor her, skal være med. Alle skal kunne se, hvilke planer det er, vi har. Det er noget, folk kan forholde sig til, mener Jørgen Grüner.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk