9. august 2020
Villum Christensens udtalelser om klimaet falder ikke i heldig jord hos partiledelsen.
Villum Christensens udtalelser om klimaet falder ikke i heldig jord hos partiledelsen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Villum skoser klimaforskning - bankes på plads af partiledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Villum skoser klimaforskning - bankes på plads af partiledelse
Slagelse - 14. august 2018 kl. 08:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden kom Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker, ud i et stormvejr med et udsagn om, at klimaforandringer var et spørgsmål om tro, og at tro hører til i kirken. Det fik bl.a. Liberal Alliances klimaordfører, Carsten Bach, til at konstatere, at der er brug for tiltag, som kan nedbringe Danmarks CO2-udledning.

Men Villum Christensen, LAs tidligere klimaordfører og nuværende medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, ser tilsyneladende markant anderledes på sagen, skriver Dagbladet Information.
I sidste uge skrev han således på Facebook:
"Emnet (klimaforandringer, red.) har langt mere tilfælles med religion og tro end med videnskab," skrev han og kritiserede endvidere FNs klimapanel:
"FNs klimapanel er en politisk organisation og forfølger ikke de afgørende principper for seriøs forskning, herunder krav om åbenhed og kritik."

Villum Christensen kom med udsagnet i en facebooktråd, hvor han bakkede forsker Jens M. Hansen op i, at påstanden om menneskeskabte klimaforandringer er "en af videnskabshistoriens mest "succesfulde" løgne".

LAs politiske ordfører Christina Egelund undsiger partifællen.
"Jeg er fuldstændig enig med Carsten Bach, som er den, der tegner LA?s klimapolitik. Jeg er ikke i tvivl om, at klimaet påvirkes af menneskelig adfærd, og derfor er det et politisk ansvar at reducere CO2-udslippet. Hvad Villum skriver på Facebook, det må stå for Villums egen regning," siger hun til Information.

- Kan du forstå, hvis vælgerne bliver forvirrede, når I internt kan være så uenige?
"Nej, vores klimaordfører Carsten Bach er meget klar i mælet. Og jeg er meget klar i mælet. Og det er den linje, man kan regne med," siger hun til Information.

Det er langt fra første gang, at Villum Christensen rager uklar med LAs politiske ledelse. I 2015 vakte det opsigt, da han i Information sagde, at "der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet", hvorefter han også dengang skosede FNs klimapanel, der gentagne gange har understreget, at udledning af drivhusgas fører til global opvarmning.

- Hvordan kan det være, at Villum Christensen får lov at fortsætte med de her udtalelser?
"Jeg tror også, at det er ret tydeligt, at jeg ville helst have haft, at Villum ikke havde skrevet de ting," siger Christina Egelund til Information.

Villum Christensen har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk