25. juli 2021
Da der for to og en halv uge siden udbrød brand i en etageejendom her på Kalundborgvej i Slagelse, måtte beboere fra 2. og 3. sal reddes ud af deres lejligheder med stige, da der var ild i opgangen. Nu fortæller manden, der boede i lejligheden, hvor branden startede, hvordan han oplevede de skæbnesvangre minutter.
Da der for to og en halv uge siden udbrød brand i en etageejendom her på Kalundborgvej i Slagelse, måtte beboere fra 2. og 3. sal reddes ud af deres lejligheder med stige, da der var ild i opgangen. Nu fortæller manden, der boede i lejligheden, hvor branden startede, hvordan han oplevede de skæbnesvangre minutter.
Foto: Mikkel Bering/Byrd
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ville bare riste brød - så brændte hans lejlighed ned: »Jeg når at tænke: Det her sker ikke«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ville bare riste brød - så brændte hans lejlighed ned: »Jeg når at tænke: Det her sker ikke«

En sen nattesult var årsag til, at en ildebrand startede i etageejendom i Slagelse. En familiefar, der i dag har mistet alt, han ejer, ville blot riste noget brød i ovnen.

Slagelse - 22. juli 2021 kl. 10:16
Af Fleur Sativa

- Man tror, at det er løgn. Man ser det ske. Men man tror ikke på det.

arrow Læs også: Familiefar så flammerne æde alt, hvad han og børnene ejer: Nu strømmer donationer ind

Sådan oplevede en 44-årig familiefar det, da han natten til søndag den 4. juli stod ansigt til ansigt med flammer, der stod op i loftshøjde, hjemme i sit køkken på Kalundborg i Slagelse. Febrilsk forsøgte han derfor at kvæle ilden med et viskestykke. Men der var intet at gøre.

Ilden bredte sig og forårsagede altødelæggende skade på både hans lejlighed, der lå i stueetagen, og den resterende etageejendom, hvor beboere måtte reddes ned fra 2. og 3. sal med stige, da politi og brandvæsen kom.

- Da jeg står nede på gaden og ser folk råbe fra deres vinduer, så går tanken igennem mig: Det her kan ende galt, fortæller manden, der var årsag til, at branden startede til at begynde med.

Hans navn er ikke bragt i avisens dækning af branden, men Sjællandske kender hans fulde identitet.

Ville riste brød

Klokken var omkring to om natten, da en sult meldte sig. Han besluttede sig derfor for at riste noget brød i ovnen, mens hans døtre lå og sov på deres værelser.

Men da familiefaren fra Slagelse havde tændt ovnen, forlod han køkkenet for at gå på toilettet. Han var kun væk et øjeblik, mens ovnen varmede op, fortæller han.

Så da han pludselig så de høje flammer, gik der et chok igennem ham.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Beboere fra 2. og 3. sal måtte reddes ud af deres lejligheder med stige, da der udbrød brand på Kalundborgvej i Slagelse. Foto: Solveig Hansen

- Først går lyset, mens jeg sidder på toilettet. Og det undrer mig. Men da jeg så kommer ud fra toilettet, kan jeg se de her kæmpeflammer reflektere i køleskabet, hvor der er noget genspejlning. Og jeg tror, jeg når at tænke: »Det her sker bare ikke«, beretter han og uddyber:

- Jeg løber derhen og forsøger at slukke ilden, men jeg må give op og ringer derfor til alarmcentralen. Mens jeg snakker med en dame i røret, åbner jeg vinduerne i køkkenet og i stuen. For lokalerne er fyldt med tyk, sort røg, husker han.

Sker på få minutter

Når han ser på sin telefon i dag, står der, at han ringede efter hjælpen klokken 02.07.

- Jeg tror, at klokken er 02.14 eller 02.16, da politiet og brandvæsenet er ankommet. Så det går lynhurtigt alting, fortæller familiefaren, der som det første reddede sine to døtre ud af den brændende lejlighed.

Derefter løb han tilbage ind i flammerne og røgen for at lede efter en hundehvalp, som han passede for nogle venner. Hvalpen Maggie, som endte med at dø af røgforgiftning, har Sjællandske tidligere fortalt om.

Fordi røgen var for tyk, måtte faren løbe ud af lejligheden igen. Og pludselig gik det op for ham, at han stod på gaden kun iført boxershorts.

"Jeg nåede slet ikke at tænke på andet, end at jeg skulle have mine piger ud og dernæst hunden og dernæst mig selv."
- Familiefar fra Slagelse

- Jeg havde min telefon i hånden, som jeg havde ringet efter hjælp med. Men det er det. Jeg nåede slet ikke at tænke på andet, end at jeg skulle have mine piger ud og dernæst hunden og dernæst mig selv, fortæller han.

Også naboens lejlighedsdør fik han banket på i farten. Men fordi flammerne bredte sig så hurtigt, nåede beboerne på de øvrige etager ikke at få besked om branden, før trappeopgangen var ved at blive ædt op.

Som tidligere nævnt blev de derfor reddet ud af lejlighederne med stige.

- Det slog mig først et par dage senere, at vores lejlighed var væk. At alt var væk. Og så kom tankerne om, hvad der kunne være sket. Det var frygteligt, fortæller familiefaren, hvis døtre efter episoden modtog krisehjælp fra en psykolog.

Et uheld

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var det et glemt »viskestykke eller lignende« på et tændt komfur, der antændte branden.

Da familiefaren ristede brødet i ovnen, kan han ikke forklare, hvorfor en af kogepladerne ifølge politiets brandtekniske undersøgelser har været tændt.

- Det må have været et uheld. Måske er jeg kommet til et dreje eller skubbe ved en fejl, så kogepladen er tændt, uden jeg har set det. Men jeg ved det virkelig ikke, forklarer han.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at brandårsager som dette er noget, »der ofte sker« og kalder det »en tanketorsk«.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk