22. september 2018
John Dyrby Paulsen (S) havde hænderne begravet i jorden til den nye indvielse. 	        Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

John Dyrby Paulsen (S) havde hænderne begravet i jorden til den nye indvielse. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Farverig indvielse af det »nye«-torv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Farverig indvielse af det »nye«-torv
Opdateret 13. april 2018 kl. 20:32
Slagelse - 13. april 2018 kl. 18:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Musikken bragede ud af højtalerne på et solbeskinnet Nytorv i Slagelse fredag eftermiddag til indvielsen af det »nye« Nytorv.

Flere dansere fra »Believe Dance« åbnede ballet med optrædener, hvor både store som små dansere gav den gas til lyden af hip-hop og dance-musik.

Ved siden af de energiske »believe-dancere« var der gang i skateboards, løbehjul og rulleskøjter, da flere prøvede kræfter med de ramper, der var opstillet til anledningen.

Nytorv emmede af liv, og anledningen var, at Slagelse Kommune har udstyret torvet i hjertet af Slagelse med flere iøjnefaldende, grønne Verner Panton-bænke og brune, store urtepotter.

Og netop de urtepotter stod som et tegn på, hvad man gerne vil med de nye tiltag på Nytorv - der skal være mere liv.

- Nytorv er et af de steder, vi gerne vil have, der kommer mere liv, og det tror vi på, der kommer med denne midlertidige forskønnelse, lød det fra borgmester, John Dyrby Paulsen (S).

Grunden til at det er en »midlertid forskønnelse« er, at det endnu ikke vides, hvor lang tid de nye Verner-Panton bænke skal stå på torvet.

Da dansen var overstået, og borgmesteren havde holdt sin tale, var det tid til at få jord på hænderne.

Sammen med en række borgere plantede borgmesteren en hel række blomster i de nye potteplanter, og flere unge mennesker fik taget sig et selfie med borgmesteren.

Foruden potteplanter og Verner Panton-bænke er der også blevet installeret et bordtennisbord, der er overmalet i graffiti og boltret fast til jorden.

Og det har allerede lagt bane til flere intense dueller.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk