{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
Bliver idéen til virkelighed, kan Xclass ende med at skulle rykke fysisk sammen med erhvervsskolen. Jes Hansen, leder på Xclass, er bekymret for sin skole.  Foto: Per Vagnsø
Bliver idéen til virkelighed, kan Xclass ende med at skulle rykke fysisk sammen med erhvervsskolen. Jes Hansen, leder på Xclass, er bekymret for sin skole. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-forslag bekymrer Xclass-skoleleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-forslag bekymrer Xclass-skoleleder
Slagelse - 20. marts 2018 kl. 21:13
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skoleordfører for Venstre, Anni Matthiesen, vil nu have alle landets kommunale 10. klasser placeret på erhvervsskoler - stadig med mulighed for at vælge en anden uddannelse efter 10. klasse og uden indholdet ændres grundlæggende. Det kom frem tirsdag i Jyllands-Posten.

Flere partier i Folketinget har udtalt sig i positive vendinger om idéen, hvor blandt andet Socialdemokratiet støtter tanken.

Men på det kommunale 10. klasse center i Slagelse, Xclass, samarbejder man allerede med erhvervsuddannelserne - blandt andet via en EUD10 linje, hvor de unge kommer forbi alle fire hovedindgange på erhvervsskolerne.

Og hos skoleleder Jes Hansen vækker den nye idé bekymring.

- Jeg bliver bekymret for min skole. Der går jo også en hel del elever på X-class, der faktisk går og drømmer om en gymnasieuddannelse, og de kommer måske ikke, hvis det bliver iværksat. Men det her viser, at de nogle gange tænker, at dem, der går på i den kommunale 10. klasse, udelukkende skal på en erhvervsuddannelse, lyder det fra Jes Hansen.

Ordfører Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, der godt kan se en idé i tiltaget, udtalte i forlængelse af Venstres forslag til Ritzau.

- Eleverne har det meget sjovt i 10. klasse, men de bliver ikke klogere på, hvad erhvervsuddannelserne er.

Men den udtalelse giver Jes Hansen ikke meget for.

- Jeg er nødt til at sige, det ikke er sandt, fordi eleverne modnes, og de opdager præcis, hvad der er af forskellige erhvervsuddannelser. Det sker for rigtig mange, at de finder ud af, at paletten er bred på erhvervsskolerne, fortæller Jes Hansen.

Selv fortæller han, at 60 procent af eleverne på Xclass vælger en gymnasial uddannelse, og 30 procent vælger en erhvervsuddannelse, og det er netop, fordi de veksler mellem det faglige på skolen og muligheden for at se erhvervsuddannelserne an.

På ZBC kan man til gengæld godt se idéen i at flytte de kommunale 10.klasser fysisk sammen med erhvervsuddannelserne.

-Det synes vi jo, er en god idé, det har vi jo blandt andet i Næstved, og der er flere, der har valgt at søge ind på den uddannelse nu- det har haft en gavnlig effekt, fortæller direktør Michael-Kass Andersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk