16. juni 2021
På Vestmotorvejen ved Slagelse er der lige nu et vejarbejde, som betyder, at fartgrænsen midlertidigt er nedsat til 80 km/t. Mandag kostede det 65 bilister et klip i kørekortet. Arkivfoto
På Vestmotorvejen ved Slagelse er der lige nu et vejarbejde, som betyder, at fartgrænsen midlertidigt er nedsat til 80 km/t. Mandag kostede det 65 bilister et klip i kørekortet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejarbejdere bestilte selv fartkontrol: 65 klip på Vestmotorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejarbejdere bestilte selv fartkontrol: 65 klip på Vestmotorvejen
Slagelse - 08. juni 2021 kl. 15:45

Normalt er det en frustreret borger, som bestiller en fartkontrol hos Færdselspolitiet, når bilerne nær bopælen kører for stærkt. Men mandag var det en gruppe vejarbejdere på Vestmotorvejen ved Slagelse, som havde anmodet politiet om en fartkontrol. Og det var der en god grund til, fortæller politiet:

- Det skyldes, at der forinden havde været to påkørsler af en såkaldt TMA (en klods, som opsættes ved vejarbejder for at afbøde eventuelle påkørsler, red.). Og det kan jo ikke være rigtigt, at vejarbejderne ikke kan udføre deres arbejde uden at risikere liv og lemmer, siger Søren Skotte, der er politikommissær i færdselspolitiet.

Den aktuelle kontrol på Vestmotorvejen ved Slagelse fandt sted mandag mellem klokken 13.09 og 19.20.

I den periode passerede 5726 køretøjer, og af dem kørte 558 hurtigere end de tilladte 80 km/t, som midlertidigt er indført på grund af vejarbejdet.

Skærpede regler

Mandagens fartmåling viste, at 10 procent af alle bilisterne kørte for stærkt forbi vejarbejdet - og eftersom der er skærpede regler omkring et vejarbejde, skæppede det godt i bødekassen, da bødetaksterne ved et vejarbejde siden 2014 er blevet fordoblet.
Hele 65 bilister fik et klip, og en enkelt bilist fik yderligere en betinget frakendelse, da han blev målt til at køre 136 km/t.

- Normalt skal man køre 60 procent eller mere over grænsen, før man får en betinget frakendelse. Men ved et vejarbejde skal man »kun« over 40 procent, før det udløser en betinget frakendelse, siger politimanden.

Grænsen for at få et klip i kørekortet er stadig er 30 procent eller mere ved et vejarbejde, men bødetaksterne er som nævnt fordoblet.

Det er Vejdirektoratet, som lige nu lægger ny såkaldt klimavenlig asfalt på cirka seks kilometer af Vestmotorvejen ved Slagelse.
Resultatet skulle blive en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Efter planen er vejarbejdet færdigt på fredag.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk