23. februar 2019
Så er det her snart overstået. Foto: Per Vagnsø
Så er det her snart overstået. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejarbejde slutter til tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejarbejde slutter til tiden
Slagelse - 09. februar 2019 kl. 08:16
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag i den kommende uge bliver der sat punktum for arbejdet med trafik-omlægninger ved Rådhuspladsen, på Smedegade og Nygade i Slagelse. Kommunens ingeniør på projektet, Susanne Mortensen, oplyser efter det seneste byggemøde, at tidsplanen holder, og arbejdet afsluttes 13. februar.

Dermed er gennemførelsen af den aktuelle del af trafikhandleplanen for bymidten overstået. Det er de projekter, som har stået på siden efteråret flere steder i byen med forlængelse af cykelstier, opmaling af røde opmærksomheds-felter, nye vejbump og hastighedsgrænser på både 40 og 30 kilometer i timen forskellige steder.

Den største »operation« er den, der nu nærmer sig sin afslutning omkring Rådhuspladsen. Her er der lavet en afmærket cykelbane i den ene side af Smedegade/Nygade mellem Nytorv og Rådhuspladsen. Der er indført vigepligt fra Rådhuspladsen ud på Smedegade og fartbegrænsning på 30 kilometer i timen på Nygade mellem Rådhuspladsen og Nytorv.

Arbejdet gik i gang lige efter årsskiftet, og i første omgang hed det sig, at det skulle være afsluttet 28. januar. Den dato blev ændret til 13. februar, da kommunen besluttede sig for en ny og mere tidskrævende løsning for varelevering til forretningerne på Nytorv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk