25. oktober 2021
Før første gang kan borgere i Slagelse Kommune sætte kryds ved Veganerpartiet, når de den 16. november stemmer til kommunalvalget. Det er 32-årige Katrine Ida Olsson, der er spidskandidat for partiet. Foto: Anna Gudmann Hansen
Før første gang kan borgere i Slagelse Kommune sætte kryds ved Veganerpartiet, når de den 16. november stemmer til kommunalvalget. Det er 32-årige Katrine Ida Olsson, der er spidskandidat for partiet. Foto: Anna Gudmann Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veganerpartiet stiller op byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Veganerpartiet stiller op byråd

Når der til november er kommunalvalg, bliver det muligt for borgerne i Slagelse at sætte kryds ud for et nyopstillet parti: Veganerpartiet. Partiet stiller med spidskandidat Katrine Ida Olsson.

Slagelse - 19. september 2021 kl. 07:40
Af Anna Gudmann Hansen

- Helt konkret skal det være nemmere for folk at kunne vælge at gøre det godt for klima og for dyr.

Sådan lyder det fra Katrine Ida Olsson. Hun er spidskandidat for partiet Veganerpartiet, der ved kommunalvalget den 16. november 2016 for første gang stiller med en kandidat til byrådet.

Veganerpartiet er et relativt nyt parti. Det blev stiftet i 2018, og det var samme år, Katrine Ida Olsson blev politisk aktiv i Veganerpartiet.

- Jeg begyndte at hjælpe med at samle vælgererklæringer, og de vælgererklæringer skulle også bruges til noget. Der var brug for alle mand og kvinder - og dem, der er noget helt trejde eller fjerde - så derfor besluttede jeg mig for at gå ind i politik. siger hun.

Etisk forkert at slå dyr ihjel

Siden 1. januar 2017 har Katrine Ida Olsson været veganer.

- Da jeg var omtrent syv, gik det op for mig, at den halve grillkylling på min tallerken var et dyr, siger hun, men fortæller, det var meget senere, hun tog springet til slet ikke at spise eller bruge produkter, der kommer fra dyr. Det er altså hverken kød, mælk, æg eller honning, ligesom veganere heller ikke går i tøj fremstillet af læder.

Det er hovedsageligt på grund af det etiske ved at slå dyr ihjel og behandling af dyr i det konventionelle landbrug, at Katrine Ida Olsson har valgt at blive veganer. Men klimabelastningen ved kød spiller også en vigtig rolle, mener hun.

- Det (klimaforandringer, red.) var medvirkende, men det er det etiske incitament, der driver det i hverdagen, siger hun.

Det handler om muligheden

Selvom spidskandidaten er veganer, fortæller hun, det er en misforståelse at tro, at Veganerpartiet har som politisk mål at gøre alle til veganere.

- Jeg ved også godt, der er mange, der ikke forstår os, men det, tror jeg, er fordi, folk tror, Veganerpartiet handler om, at alle skal være veganere - og jovist, det synes jeg, ville være dejligt - men det handler mere om, at alle dem, der vil gøre noget, de får muligheden for at gøre det nødvendige, siger hun.

På samme måde mener hun, det er nødvendigt at omstille til mindre kødproduktion, men hun fortæller:

- Jeg synes, det er vigtigt, at det ikke er noget, folk føler sig tvunget til, vi skal hjælpes ad med den grønne omstilling. Det er så nødvendigt ad hensyn til vores alle sammens fremtid, klima, biodiversitetskrisen og de millioner af dyr som, ja, jeg vil sige lider i staldene, siger hun.

Grønnere mad og fokus på klimakrisen

På det politiske plan er der flere områder, Katrine Ida Olsson og Veganerpartiet i Slagelse vil fokusere på. Det drejer sig blandt andet om plantebaseret mad, cirkulær økonomi og en mere bæredygtig klimaomstilling.

- Vi kan jo ikke vælge, hvad der bliver købt og solgt i de private køkkener, men dem, der gerne vil gøre en indsats for klimaet, der ikke vil skade dyr, og vil gøre det bedre for sig selv sundhedsmæssigt, de skal have valget i de offentlige køkkener, mener jeg, siger hun.

- Så foreslår jeg at gøre det primære måltid i offentlige køkkener planetbaseret, og så kan kød være et tilvalg. Det gør, at både muslimer og jøder, vegetarer og veganere, laktoseintolerante, de kan alle sammen spise det - og dem, der gerne vil have kød, de kan så vælge det til, uddyber hun.

Men partiets politik handler ikke kun om mad. På eksempelvis jobcentre er det i følge Katrine Ida Olsson vigtigt, der er mere fokus på den individuelles behov og udfodringer. På samme måde mener hun, der fra kommunens side skal fokuseres på, om der eksempelvis kan renoveres bygninger om til nye studieboliger fremfor at opføre nye, fokusere på bæredygtige materialer, når der endelig skal bygges nyt, og så generelt have et mere langsigtet blik for klimakrisen fremfor et her-og-nu fokus på vækst.

Mere vild natur

På spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra til grønnere omstilling, svarer Katrine Ida Olsson med et eksempel på et sted, man kan spare:

- Jeg vil blandt andet godt spare penge på områder som parker og vejkanter. Her vil jeg gerne have, at der for det første undgås en masse unødvendige pesticider, og hvor man stopper plæneklipningen, så man kan få etableret mere vild natur og mere biodiversitet. Der er ingen grund til, at der er golfplæner andre steder end der, hvor der skal spilles golf og fodbold, siger hun.

Spidskandidaten er 32 år, og hun studerer jordbrugsteknolog på planteproduktionslinjen på Zealand Erhvervsakademi. Det er i den forbindelse hun for snart to år siden flyttede til Slagelse Kommune. Katrine Ida Olsson er født i Søborg, men bor i dag i Vemmelev.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk