16. august 2018
LED-lamper revet ud og smidt på gangbroen af træ, hvor der er tydelige spor efter en knallert, der har brændt dæk af. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

LED-lamper revet ud og smidt på gangbroen af træ, hvor der er tydelige spor efter en knallert, der har brændt dæk af. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandaler hærger i vandsportscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandaler hærger i vandsportscenter
Slagelse - 25. april 2018 kl. 06:58
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udspringstårnet i vandsportscenteret er lukket efter en omfattende brand angiveligt forårsaget af en efterladt engangsgrill. En taksator er igang med at gøre skaderne op. Men nye udgifter er på vej til de kommunale kasser. For tirsdag var flere af de aflange LED-lamper på omklædnings- og toiletbygningen revet ud og smidt på jorden. På de nærliggende volleybaner var et net skåret ned og angiveligt stjålet.

arrow Læs også: Forsikringsselskab ser på containerbrand

De skyldige i hærværket får hårde ord med på Facebook, hvor der er kraftige fordømmelser af, at man ødelægger offentlig ejendom. At dømme efter spor ved omkædnings- og toiletbygningen, så er der ræset med knallert og udført en slags dækafbrænding på gangbroen af træ, der har tydelige aflange sorte hjulspor. Det er derfor nærliggende at antage, at hærværket er udført af personer, der bruger knallert som transportmiddel.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) er ærgerlig over både brand og hærværk. Han mener, at området desværre indbyder til, at »klovne« opfører sig tåbeligt og begår hærværk.

- Det ligger jo tæt på byen, men alligevel rimelig afskærmet og lidt øde. Hertil gode faciliteter som lys og toiletter, der indbyder til ophold, siger John Dyrby Paulsen til Sjællandske

- Ville kameraovervågning af vandsportscenteret kunne forhindre hærværk?

- Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Selv er jeg ikke meget for overvågning, men det er da en mulighed, der kan undersøges, siger John Dyrby Paulsen. Han udtrykker også bekymring for, hvad dykkerundersøgelsen af havnen vil vise i forhold til erosion, hvor jord forsvinder ud gennem spunsvæggene i færgelejerne, som det allerede er sket et sted, hvor et større hul er spærret af.

De første bilfærger sejlede fra havnen for snart 61 år siden den 24. maj 1957.

Kommunens projektleder for vandsportscenteret Rudi Saltofte Olesen oplyser, at branden i udspringstårnet af fagfolk er vurderet til ikke at have svækket de bærende jernkonstruktioner i tårnet, der består af tre gule containere. Sjællandske har ved en fejl tidligere nævnt, at det brændte træ i tårnet var det ekstremt hårde og dyre azobetræ, som færgelejerne i Halsskov Færgehavn var beklædt med. Ifølge Rudi Saltofte Olesen er der tale om noget særligt skridsikkert træ, som ikke er vanskeligt at skaffe nyt af.

Endnu er der ingen tidshorisont for reparation og genåbning af udspringstårnet.

arrow Se billederne: Voldsom brand i udspringstårnet
15. april 2018 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk