11. december 2019
Sjællandske fik lov til at komme helt frem til den store udgravning få meter fra Stormbroen - men vi betakkede os for at tage en tur ned ad stigen, hvor de store spildevandsledninger på 1,6 meter bliver presset igennem.
gallery icon

Se billedserie

Sjællandske fik lov til at komme helt frem til den store udgravning få meter fra Stormbroen - men vi betakkede os for at tage en tur ned ad stigen, hvor de store spildevandsledninger på 1,6 meter bliver presset igennem.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usædvanligt arbejde ved station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usædvanligt arbejde ved station
Slagelse - 03. december 2019 kl. 10:10
Af Tekst og foto: Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En større tunnel er i disse dage ved at bliver gravet ned under skinnerne ganske tæt på Stormbroen. Arbejdet skyldes som tidligere omtalt det kommende renovationsarbejde på Slagelse Station - og det arbejde kræver igen, at SK Forsyning spildevandsledning, som løber tværs under skinnerne, skal sænkes.

arrow Læs også: Gennemgribende renovering i gang

- En ganske lille ændring betyder, at den nye banenorm ikke kan overholdes, og derfor skal SK Forsyning sænke hovedkloakken. Når vi som forsyning har ledninger i offentlig vej - eller under offentlige skinner - ligger vores ledninger på vilkår, som betyder, at vi altid skal vige for forandringer krævet af ejeren, i dette tilfælde BaneDanmark.

Det er derfor SK Spildevand som skal afholde omkostningerne ved arbejdet, forklarer Torben Kofoed, anlægschef i SK Forsyning.

De nye store rør har en diameter på 1,6 meter, og det er der en god grund til.

- Ja, det er omkring halvdelen af byens spildevand, som skal løbe igennem, siger han.

Det igangværende arbejde vil dog også give andre fordele på længere sigt.

- Når vi så er i gang, benytter vi lejligheden til at adskille regnvand og spildevand for underføringen. Det betyder, at når vi i fremtiden kommer og separatkloakerer de gamle oplande i Slagelse øst, så er ledningen under banen forberedt. Vi har derfor blandt andet lavet en aftale med Slagelse Boligselskab om at krydse grunden ved det planlagte domicilbyggeri på Jernbanegade for at fange en af de gamle ledninger. Her har vi kunnet lave en boring under Jernbanegade - i stedet for at grave igennem en vanskelig hovedfærdselsåre, siger anlægschefen og tilføjer:

- Efter nytår planlægges kloakarbejde fra Sdr. stationsvej til Østerbro. Et stort område ved Schweitzerpladsen er i dag separeret, men løber sammen i en fællesledning ved Sdr. Stationsvej. Vi vil derfor adskille tingene således, at der herefter er separeret frem til Ndr. Stationsvej.

To års planlægning er gået forud for arbejdet, som også involverer flere specialister:

- Når vi borer en tunnel på 1,6 meter under banen, er der utrolig mange forhold, der skal tages højde for: Eksisterende hovedvandledning og andre ledninger skal flyttes og omlægges. Vi skal samtidig passe på, at Stormbroen ikke skrider.

Skinnerne må ikke sætte sig, og der er i det hele taget rigtig mange sikkerhedsmæssige forhold, der skal tages højde for. Arbejdet udføres som døgnarbejde, da det er dyrt at have en tunnelboremaskine i drift, og samtidig har vi et tidsmæssigt vindue, som betyder, at vi må bore i en periode, der begrænset til én uge.

Boringen skal være færdig i denne uge, men herefter udestår en masse arbejde med bygværker og tilstødende ledninger.

- Vi vil samlet set arbejde i området frem til 1. april - afhængigt af vinteren, slutter Torben Kofoed.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk