5. december 2019
En lettet udlejer Frederik Bonde Jensen på stedet, hvor camingvognen havde stået på tværs i over en måned. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

En lettet udlejer Frederik Bonde Jensen på stedet, hvor camingvognen havde stået på tværs i over en måned. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usædvanlig boligstrid slut da politiet fjernede campingvogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usædvanlig boligstrid slut da politiet fjernede campingvogn
Opdateret 15. november 2019 kl. 12:32
Slagelse - 15. november 2019 kl. 07:46
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

-Jeg er utrolig glad og lettet over, at det endelig er slut.

arrow Læs også: Lejer smidt ud og bor nu i campingvogn ved siden af

Sjællandske møder udlejer Frederik Bonde Jensen for enden af Linde Alle, hvor Falck netop har slæbt en campingvogn væk. I den havde en tidligere lejer hos Frederik Bonde Jensen bosat sig.

- Jeg havde opsagt ham på grund af utryghedsskabende adfærd, så han flyttede ud af lejligheden den 1. oktober, men blev så i stedet boende i campingvognen ved siden af huset, forklarer Frederik Bonde Jensen. Han henvendte sig talrige gange til politiet for at få fjernet campingvognen, hvortil den opsagte lejer også i starten hentede strøm via en forlængerledning fra den ejendom, han var smidt ud fra.

Politiet har brugt nogen tid på at efterforske sagen og søge at finde frem til ejeren.

Politikommissær Tom Stysiek fra lokalpolitiet i Slagelse fortæller, at et uindregistreret køretøj højest må stå 48 timer på offentlig vej. Campingvognen nåede at stå på tværs af offentlig vej i mange gange 48 timer.

- Via blandt andet stelnumer lykkedes det os at finde frem til den nummerplade, der havde siddet på campingvognen og dermed ejeren, som dog ingen interesse udviste eller fjernede den, da vi bad vedkommende om det, siger Tom Stysiek.

Enden blev derfor, at politiet bad om at få den fjernet.

- Bliver der et retslige efterspil for ejeren af campingvognen?

- Det tror jeg ikke, siger Tom Stysiek, der tilføjer, at politiet har anslået campingvognens værdi til lig nul, hvorfor den er kørt til skrot.

Udlejer Frederik Bonde Jensen oplyser, at »campingbeboerens« lejlighed er udlejet igen, men han ved ikke, hvor den tidligere utryghedsskabende beboer er i dag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk