16. maj 2021
Peter Skriver Flannum-Larsen, politikommissær i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, opfordrer borgerne i Skælskør til at anmelde det hver gang, at de oplever, at der er ballade i byen.  Arkivfoto
Peter Skriver Flannum-Larsen, politikommissær i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, opfordrer borgerne i Skælskør til at anmelde det hver gang, at de oplever, at der er ballade i byen. Arkivfoto
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge laver ballade i gaderne - hvor er politiet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge laver ballade i gaderne - hvor er politiet?

Grupper af unge skaber stadig utryghed i Skælskør. Lokal borger savner politiets fysiske tilstedeværelse. Men fokus er allerede på problemet ifølge politiet.

Slagelse - 13. april 2021 kl. 10:57
Af Solveig Hansen

De kommer i biler, og de er ofte fem til seks stykker sammen ad gangen. De råber, larmer, kaster med sten og hvad der nu ellers hører bedst til under kategorien ballade. Tit er det ved havnen og Algade, at de holder til.

- Jeg kan nemt genkende dem, selv om de har sorte mundbind på, og jeg kan fornemme, at de har anden etnisk herkomst end dansk, siger en mand, der bor, så han har et godt udsyn udover parkeringspladsen, hvor Algade og Havnevej krydser hinanden. Det er ham, der har beskrevet, hvordan det foregår, når grupper af unge laver støj i gaderne i Skælskør - tæt ved, hvor han bor. Han har ønsket at være anonym, men hans identitet er kendt af Sjællandske.

- Der var en aften, hvor de fik øje på, at jeg stod i vinduet, og så samlede et par stykker af dem sten op under et træ og begyndte at kaste i min retning, siger manden, der hver gang, at han har oplevet gruppen af unge lave ballade, har ringet til politiet.

Nummer ti i køen

- Du er nummer ti, der ringet, og vi har ikke tid, referer han det svar, som han en gang har fået fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi. Han har også skrevet registreringsnumre ned og sendt til politiet, men han har intet hørt retur.

- At de ikke har tid, kan jeg måske godt acceptere, men de kunne da godt sende en patruljevogn herned en gang imellem, lyder det fra manden, der beklager, at han føler, at både byen og han selv ikke bliver taget alvorligt af politiet.

- Jeg siger ikke, at det er nemt at gøre noget ved, men jeg kan da godt frygte, at det kun bliver værre, når nu vejret snart bliver bedre.

Vi gør noget

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan politikommissær, Peter Skriver Flannum-Larsen, bekræfte, at han kender til problematikken i Skælskør, men han anerkender ikke, at politiet ikke gør noget ved problemet.

- Vi gør selvfølgelig noget ved alle de anmeldelser, vi får, og det er ikke altid, at man som anmelder bliver informeret om, hvad ens anmeldelse fører med sig. Og vi kan sagtens have en patruljevogn tilstede, uden at anmelderen nødvendigvis ser det, siger Peter Skriver Flannum-Larsen.

Politiet samarbejder ifølge Peter Skriver Flannum-Larsen med Slagelse Kommune om de unge, der ifølge ham »skaber negativt liv omkring sig«. Og også politiets centrale enhed for operativ forebyggelse i Næstved har fokus på Skælskør.

- Det er bestemt noget, der har vores fokus, og vi har en ret god idé om, hvem det er, der er tale om. Og borgerne skal endelig blive ved med at ringe ind til os og gerne med et registreringsnummer, hvis de har et, siger Peter Skriver Flannum-Larsen.

Han tør ikke love en hurtig patruljebil på stedet, men han tør godt garantere, at politiet arbejder på mange forskellige plan - også for at holde ro og orden i Skælskør.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk