17. oktober 2018
Pelle Nyhuus øver. Og øver. Og han gør det meget gerne på det særligt gode klaver i Sorø Klosterkirke. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Pelle Nyhuus øver. Og øver. Og han gør det meget gerne på det særligt gode klaver i Sorø Klosterkirke. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung komponist savner lyttere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung komponist savner lyttere
Slagelse - 09. august 2018 kl. 10:25
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

18-årige Pelle Nyhuus fra Vedbynørre ved Slagelse drømmer om at komme bredt ud med den klassiske musik, han komponerer, men det er svært.

- Hvis nu P4 havde eksisteret i 1800-tallet, havde de ikke spillet andet end klassisk musik, siger Pelle Nyhuus i en pause fra klaver-øvningen i Sorø Klosterkirke.

Han synes, musikrepertoiret i radioen er lidt for meget pop. Ud over den klassiske musik savner han også jazz og blues i æteren, og han giver også skolerne en del af skylden for, at mange mennesker i dag er fremmede over for den musik, han dyrker og selv komponerer.

- Det er frygtelig svært, især som ung, at komme ud med musikken, og det er nok lige så svært, hvis det er jazz- eller bluesmusik, siger Pelle Nyhuus.

- Jeg kunne godt tænke mig, at den musik, jeg laver, gerne skulle ud at ramme et større publikum. Det er godt til meditation og afslapning, men det kunne lige så godt være til støvsugning. Klassisk musik er også et rigtig godt koncentrationsmiddel, for eksempel til arbejde, men der er altid nogle mennesker, der bestemmer, hvad der er hipt, anker han.

Pelle har spillet klaver, siden han var 10 år, men allerede som to-årig blev musikken leget ind i ham, da han under indtryk af sin klaver-, guitar- og cellospillende storebror kom med til »Musik og Leg« i Slagelse Musikskole.

Han studerer nu klassisk klaver på MGK på tredje år, og skal snart begynde på organistuddannelsen. Organister er der mangel på, og et job ved et kirkeorgel giver også en ekstra mulighed:

- Du har mulighed for hver søndag at spille et af dine egne værker. Det var det, Bach gjorde, siger Pelle.

Hans eget værk »Dream vol. 1« kan findes på spotify.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk