24. august 2019
Pitstop Storebælt lukker efter fem år. Hegnene er pillet ned om det område, hvor autocampere kunne overnatte for 10 euro. Foto: Helge Wedel
Pitstop Storebælt lukker efter fem år. Hegnene er pillet ned om det område, hvor autocampere kunne overnatte for 10 euro. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulovlige skilte og en pitstop-lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulovlige skilte og en pitstop-lukning
Slagelse - 26. december 2017 kl. 07:43
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Når skiltene, der forbyder autocampere at overnatte, er væk, kan jeg slet ikke få en forretning ud af at drive Pitstop Storebælt.

Sådan lyder det fra indehaver af Storebælt Camping og Feriecenter Flemming Jensen. Han er derfor gået i gang med at fjerne den indhegning, der markerede Pitstop Storebælt, hvor autocampere for 10 euro kunne køre ind og overnatte.

Ifølge Flemming Jensen indgik han en fem-årig lejekontrakt med Slagelse Kommune for det store græs- areal ved den nuværende indkørsel til vandsportscenteret. En aftale der udløber i marts 2018.

- Dengang ville kommunen ikke have autocampere holdende og overnatte alle mulige steder, hvorfor der blev sat skilte op, der forbød dem at overnatte på parkeringspladser i området. Derfor så jeg en mulighed med Pitstop Storebælt, siger Flemming Jensen.

Men der blev protesteret fra Danmarks Frie Autocampere over de restriktive skilte, der også viste sig at være ulovlige. Det bekræfter vej- ingeniør ved Slagelse Kommune Elvin Rahbek Jensen.

- De ulovlige skilte forestillede en autocamper med en rød streg over, men fra politiet fik vi at vide, at de er ulovlige, fordi de ikke findes i bekendtgørelsen om skiltning, siger Elvin Rahbek Jensen til Sjællandske.

I efteråret i år gik Slagelse Kommune derfor i gang med at erstatte de ulovlige skilte med lovlige parkeringsskilte, der i stedet tidsbegrænser parkering mellem 20.00 og 08.00 til højest fire timer.

Parkeringsbekendtgørelsen i Slagelse Kommune har nemlig fortsat forbud mod parkering af reklamebiler samt biler, hvor der overnattes i.

- Skiltene med den tidsbegrænsede parkering får også en undertavle med budskabet om, at overnatning er forbudt på de pågældende parkeringspladser, siger Elvin Rahbek Jensen. Han tilføjer at disse skilte er kendt lovlige af politiet.

På parkeringspladsen i vandsportscenteret er der ingen skilte med parkeringsrestriktioner og forbud mod overnatning. Men det kommer der.

- Vi er også på vej med skilte med tidsbegrænsning og forbud mod overnatning i vandsportscenteret, siger Elvin Rahbek Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk