29. juli 2021
Victoria i gang med sit maleri af Peter Plys og vennerne. Foto: Solveig Hansen
gallery icon

Se billedserie

Victoria i gang med sit maleri af Peter Plys og vennerne. Foto: Solveig Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ufiltreret kunst af unge til unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ufiltreret kunst af unge til unge

Torsdag klokken 17 er der fernisering i Headspace Slagelse, hvor elever i 8.K på Skælskør Skole har malet værker på både lærred og vægge. Et konstruktivt og lokalt samarbejde på tværs til gavn for alle.

Slagelse - 16. juni 2021 kl. 08:51
Af Solveig Hansen

Victoria ligger på maven på gulvtæppet. Grebet om penslen er fast, og hun kigger koncentreret ned på sit lærred, mens hun maler. Til daglig er Victoria én ud af atten elever i 8.K på Skælskør Skole, hvoraf halvdelen har kunst som valgfag.

Tirsdag formiddag er hun sammen med sine klassekammerater i gang med at udfolde deres kunstneriske evner i Headspace Slagelse, og Victoria er i gang med at male Peter Plys og hans venner på et stort aflangt lærred.

Trygt og godt

- Det er vigtigt, at det er kunst, der er positivt, trygt og godt, og som indgyder håb, siger Amalie Jørgensen. Hun er ungerådgiver i Headspace Slagelse, hvis målgruppe er unge mellem 12 til 25 år, som har brug for nogen at tale med, og her passer Peter Plys og hans slæng godt ind med en altid optimistisk tilgang til livet.

Men Peter Plys har været længe undervejs, for allerede i efteråret kontaktede Amalie Jørgensen, Birgitte Kjøller, der er underviser på linjen for kunst og design på Skælskør Skole.

Skolen har en særskilt klasse med elever med interesse for enten kunst eller musik i henholdsvis 7., 8. og 9. klasse.

- Vi besluttede, at det ville give mening at have kunst på væggene, der er lavet af unge til unge. Det er de unge selv, der bedst ved, hvad der rører sig, siger Amalie Jørgensen, der derfor begyndte at kigge sig om efter unge kunsttalenter i Slagelse og omegn.

En søgning der hurtigt fik pilen til at dreje i retning af Skælskør Skole og skolens kunsttalentklasse-elever, der i forvejen i mange sammenhænge har taget del i kunstneriske samarbejder udenfor skolens regi.

- Eleverne har før været involveret i at skabe stedspecifik kunst, hvor det er vigtigt at forholde sig til det sted, hvor kunsten skal indgå, siger Birgitte Kjøller. Hun takkede da også ja med det samme, da hun blev kontaktet af Amalie Jørgensen, der ville høre, om der var mulighed for et samarbejde.

Tæt på virkeligheden

- Et projekt som det her, giver eleverne en god forståelse af, hvordan det faktisk er at arbejde som kunstner i en professionel sammenhæng, siger Birgitte Kjøller, der i første omgang sammen med eleverne måtte forberede sig på opgaven i det virtuelle rum på grund af corona-nedlukning.

Inden da havde eleverne og Birgitte Kjøller dog nået at være på besøg i Headspace Slagelse, så de kendte rammerne for deres digitale idéudvikling.

- Vi har ikke blandet os, udover at vi har lagt vægt på, at kunsten gerne må fungere som en pauseknap for øjet i en måske svær samtale, og at kunsten skal være med til at skabe en god stemning, siger Amalie Jørgensen.

Hun har ofte selv samtaler med unge, der finder vej til Headspace Slagelse, og som har brug for at få lettet deres hjerte eller sagt nogle ting højt i et fortroligt og anonymt forum.

Da eleverne fik lov at komme fysisk tilbage i skole igen, gik de i gang med at skabe de malerier, som vil danne udgangspunkt for de akustikforbedrende billeder, der i sidste ende vil komme op at hænge på væggene i Headspace Slagelse, som også findes tilsvarende i andre byer.

God stemning

Mandag og tirsdag i indeværende uge var det så i stedet primært de værker, der skulle males direkte på væggene, som det gjaldt.

I et hjørnet »blomster« allerede et stort lyserødt træ, og en gennembrudt væg er ved at tage form i et andet.

Et andet sted er himmel blå og en dør klar til at blive åbnet på væggen. Med andre ord har eleverne leveret, hvad de blev bedt om: Livsglæde, håb og god stemning.

- Vi er så glade, når der er nogen, der beder os om at deltage i et kunstnerisk projekt som det her, og vi har allerede forespørgsler liggende fra Korsør Kunsthal og lokale keramikere i Skælskør, siger Birgitte Kjøller.

Fernisering for alle

Torsdag inviterer Headspace Slagelse til fernisering på adressen Klingenberg 2, 2 t.v. klokken 17, hvor alle er velkommen til at se det færdige resultat af kunstklasseelevernes indsats.

Ferniseringen kan også være en lejlighed til at se Headspace Slagelse an, så det bliver nemmere at tage skridtet en dag, hvor behovet for en at tale med opstår.

Både eleverne og Birgitte Kjøller fortæller også meget gerne mere om at være elev i en kunsttalentklasse på Skælskør Skole, og der er fortsat ledige pladser til det kommende optag i 7.K, efter sommerferien.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk