22. november 2017
Freden på Tude Å skal ikke forstyrres af kommerciel kanosejlads, har politikerne besluttet.- En trist beslutning, mener Villum Christensen (LA), der dog som fraværende fra det afgørende møde ikke kunne gøre noget for at vende stemningen. Privatfoto
Freden på Tude Å skal ikke forstyrres af kommerciel kanosejlads, har politikerne besluttet.- En trist beslutning, mener Villum Christensen (LA), der dog som fraværende fra det afgørende møde ikke kunne gøre noget for at vende stemningen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg siger nej til kanoer på Tude Å - formand dog uenig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg siger nej til kanoer på Tude Å - formand dog uenig
Slagelse - 10. november 2017 kl. 08:20
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunens udvalg for erhverv, plan og miljø har efter et borgermøde med lodsejerne langs Tude Ådal og flere interesseorganisationer besluttet, at der ikke skal sejle udlejningskanoer på Tude Å.

Det skyldes bekymringer for, at det vil forstyrre fugle- og dyrelivet.

- De bekymringer, som lodsejerne giver udtryk for, lytter vi selvfølgelig til, og derfor giver vi ikke tilladelse til kommerciel kanosejlads på Tude Å, siger Knud Vincents (V), næstformand i udvalget i en udsendt meddelelse fra kommunen.

Danmarks Naturfredningsforening, der deltog på borgermødet, var også bekymrede for, hvad der vil ske, hvis man tillader mere aktivitet i et fredet område. De mente, at trampestien er den eneste offentlige adgang, der bør tillades.

- Vi ved, at hvor der er mennesker er der også affald. Derfor har vi også måtte tage med i betragtning, at flere besøgende måske vil medføre mere skrald på trampestien langs åen. Det er et fredet område netop på grund af de dyr og planter, der har hjemme der, siger udvalgsmedlem Flemming Erichsen (S).

Udvalgsformand Villum Christensen (LA) havde meldt afbud til mødet, fordi han som folketingsmedlem deltager i FNs Generalforsamling i New York.

Men havde han været til stede, ville han have haft en anden holdning end resten af udvalget.

- Det er en trist beslutning, for det ville kunne blive en kæmpe attraktion at kunne tilbyde at sejle til vikingeborgen Trelleborg. En sådan mulighed har de jo ikke andre steder i landet, siger Villum Christensen, der forud for mødet tilkendegav, at han helt klart gik ind for en forsøgsordning.

- Vi har selv foreslået det for snart et år siden. I øvrigt er det jo en del af formålet med Tude Å projektet, at naturturismen styrkes, siger Villum Christensen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk