26. januar 2020
Lux Hotels tvist med bortforpagter bevirker, at 17 borgere må forlade de vante rammer.
Lux Hotels tvist med bortforpagter bevirker, at 17 borgere må forlade de vante rammer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsatte smidt på gaden: Taget som gidsler i bitter strid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsatte smidt på gaden: Taget som gidsler i bitter strid
Opdateret 12. december 2019 kl. 09:12
Slagelse - 12. december 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

17 hjemløse, hvoraf Slagelse Kommune i skrivende stund tager hånd om de otte, er blevet »sendt på gaden«. De har boet for længe - det vil sige i over seks uger - på Lux Hotel i Slagelse, også benævnt »Hotel Slagelse«. Ni har allerede fundet ny adresse.

arrow Læs også: Politiker revser embedsmænd: Hjemløse sat på gaden på ugyldigt grundlag

Det sker efter, at Slagelse Kommune pludselig er vågnet op. Rettere er man blevet opmærksom på en række bestemmelser i såvel plan- som byggelov, der siger, at der i praksis ikke er tale om hotelvirksomhed, som stedet er godkendt til, når der bor hjemløse i længere tid end seks uger.

Derfor er 17, der ifølge folkeregistret har haft adresse på Lux Hotel, nu ude. Det selv om stedet i årevis har ageret hjemsted for udsatte borgere i tider, hvor eksempelvis forsorgshjemmet Toften har haft fuldt booket.

En del af værelserne på hotellet har Slagelse Kommune sågar selv henvist udsatte borgere til og tidligere sørget for at betale husleje for på i omegnen af 4.000 kroner om måneden - selv om der i virkeligheden var tale om en »væsentlig ændret anvendelse«, der reelt kræver byggetilladelse, når indlogeringen sker for en periode, der er længere end seks uger.

Ejer vil af med forpagter

Men hvorfor al den ståhej lige nu, foranlediges man til at spørge, når der intet problem har været tidligere.

Ifølge forpagter af Lux Hotel, Kousina Luxchumykanthan, skyldes det en bitter fejde, der nu har affødt en voldgiftssag mellem forpagteren på den ene side, bortforpagteren og ejeren, LSL Hotel Ejendom, på den anden.

- Sidste år klagede vi til vores bortforpagter om, at de skulle reparere bygningen. Der er problemer med kloak- og vandrør, varmesystemet og noget udenfor. Det ville de ikke, og vi har derfor taget sagen i retten, beskriver forpagteren, der har en advokat på sagen.

2019 har i kølvandet budt på et noget uskønt forløb. Bortforpagteren har således skruet tommelskruerne på og blandt andet forsøgt at få ophævet forpagtningsaftalen, hvilket endte i et juridisk slagsmål og blev bestridt af forpagteren, samt at få frataget stedets alkoholbevilling.

- Og hvis vi mister den, kan vi jo ikke eksistere, lyder det fra forpagteren, der her fremhæver det ganske belejlige ved, at også Slagelse Kommune dette år har vist interesse for Lux Hotel som aldrig før.

Kommune hjalp

Ejerens advokat, advokatkontoret Peter Lundmark Jensen, har i forbindelse med tvisten taget kontakt til Slagelse Kommune. Ifølge forpagteren for at gøre livet surt og finde, hvad der måtte findes af knaster.

Det er samtidig den kommunikation, der indirekte har affødt, at Center for Teknik og Miljø den 26. august sendte et partshøringsbrev af sted til Lux Hotel Slagelse ApS, som forpagterens selskab hedder, vedrørende de på daværende tidspunkt 15 personer - pr. 31. oktober 17 borgere - der ikke længere måtte bo der grundet reglerne om anvendelse og de maksimalt seks ugers midlertidige ophold.

Ifølge en aktindsigt, Sjællandske er i besiddelse af, tager advokaten for ejeren kontakt til kommunaldirektør Frank E. Andersen og holder i den forbindelse også et »hastemøde« den 19. juni »om, hvorledes vi griber sagen an til - forhåbentlig - alles tilfredshed,« som det skrives.

Årsagen til mødet er dog hverken indeklima, brandsikkerhed eller uhygiejniske forhold såsom mulig dannelse af skimmelsvamp, der tidligere er manet til jorden af en byggesagkyndig, som ejerne endda selv havde hyret til en besigtigelse i februar.

At kommunen kommer på besigtigelse efter advokatens henvendelse, trods ejerne selv har fået stedet gennemgået et halvt år før uden nævneværdige bemærkninger, kan der kun være én grund til, mener hun.

- Det er simpelthen for at få os ud og besværliggøre vores forretningsdrift, siger hun og hæfter sig i øvrigt ved, at man har forsøgt sig med en anden investor, der kunne tænkes at ville overtage stedet.

Det ønskede sidstnævnte dog ikke.

Sjællandske har givet Peter Lundmark Jensen mulighed for at få en bemærkning med. Det har man ikke ønsket med henvisning til den verserende voldgiftssag.

arrow Slagelse i hjemløse-klemme: Vi mangler boliger
12. december 2019 kl. 14:41 Opdateret: kl. 12:08
arrow Kommune om hjemløse-sag: Vi er ikke et redskab i tvist
12. december 2019 kl. 11:00 Opdateret: kl. 21:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk