
»Slagelse Kommune afventer en ansøgning fra initiativtagerne om tilladelse til placering af et privat mindesmærke inden man kan tage konkret stilling i sagen«.
Sådan står der at læse i den beslutning, som økonomiudvalget i Slagelse Kommune har ført til protokols, efter at økonomiudvalget havde drøftet et ønske om, at der opsættes en mindesten for den dræbte Emilie Meng ved Korsør Station, hvor der er lagt blomster og opsat lys for foden af det store tunnelelement med Korsørs navn på.
Borgmester Stén Knuth (V) oplyste i sidste uge, at han var blevet præsenteret for ønsket om at opsætte en mindesten. Borgmesteren udtrykte forståelse for ønsket, men sagde, at han først ville drøfte det med sine politiske kolleger i økonomiudvalget.
Det skete mandag sidst på eftermiddagen, og beslutningen blev altså, at man ikke vil tage stilling i sagen, før man har en ansøgning fra initiativtagerne.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her