23. juni 2018
Folketinget lægger op til ændringer af »skævt« udligningssystem. Godt nyt for Slagelse Kommune, erfarer Sjællandske.
Folketinget lægger op til ændringer af »skævt« udligningssystem. Godt nyt for Slagelse Kommune, erfarer Sjællandske.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udligningsmillioner i vente for Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udligningsmillioner i vente for Slagelse
Slagelse - 22. februar 2018 kl. 07:25
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svære forhandlinger venter øjensynlig forude, når fremtidens model for udligning mellem kommunerne skal endeligt på plads.

arrow Læs også: Alle udligningsmodeller giver Slagelse gevinst

Udligningen har nemlig grundet flere skævheder splittet kommuner på tværs af landet, hvilket blandt andet har fået såvel jyske som hovedstadsområdets borgmestre til at fare i blækhuset og tilmed indrykke kritiske helsidesannoncer i store dagblade - med det formål at protestere over »åbenlyse skævvridninger« i måden, pengene fordeles på. Eksempelvis i forhold til udlændinge, hvor man visse steder er blevet overkompenseret, mens andre kommuner føler sig snydt.

Den kommunale udligning er det system, som fordeler penge mellem kommunerne ud fra befolkningens sammensætning og skattegrundlag.

Sjællandske erfarer, at Slagelse Kommunes borgmester, John Dyrby Paulsen (S), nok ikke behøver at hvæsse pennen. Regeringens finansieringsudvalg, som er et embedsmandsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet, har i hvert fald onsdag aften fremlagt en 300 siders rapport og dermed forhandlingsudspil. Og det er godt nyt for Slagelse, som ser ud til at vinde ved en ny model, mens andre kommuner taber. Ifølge avisens kilder lægger man op til at fjerne flere »skævheder«, mens kommuner med fokus på erhvervsvenlighed begunstiges i højere grad end tidligere. Samtidig er der flere gevinster at hente, når kommuner satser på vækst og udvikling samt at få folk i arbejde.

- Det siger sig selv, at det er meget positivt, som forslaget ligger nu. Men nu skal det jo forhandles, bemærker Villum Christensen (LA), viceborgmester i Slagelse Kommune samt folketingsmedlem, som umiddelbart anslår, at der kan ligge 40 millioner kroner mere til Slagelse Kommune.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) hilser meldingen velkommen, omend han vægrer sig ved at glæde sig for tidligt.

- Det skal man altid passe på med, men som det ser ud nu, lyder det godt for Slagelse. Jeg vil se frem til at læse rapporten, fortæller borgmesteren.

Det er primært på området for beskæftigelse og udlændinge, at der er et provenu at hente for Slagelse, lyder det.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk