2. juli 2020
Politiet har ifølge en ny bog om drabet på Emilie Meng undersøgt Peter Madsen, som er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Arkivfoto
Politiet har ifølge en ny bog om drabet på Emilie Meng undersøgt Peter Madsen, som er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Arkivfoto
Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ubåds-Madsen undersøgt i Emilie Meng-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ubåds-Madsen undersøgt i Emilie Meng-sagen
Opdateret 20. juni 2020 kl. 10:13
Slagelse - 20. juni 2020 kl. 09:43
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ubådsbygger Peter Madsen, der er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er tre gange blevet undersøgt i forbindelse med drabet på den 17-årige teenagepige Emilie Meng fra Korsør.

Det fremgår af bogen 'Emilie Meng - Pigen der forsvandt', som udkommer tirsdag. Bogen er skrevet af de to B.T.-journalister Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen. Bogen beskriver hele sagen om Emilie Mengs forsvinden. I bogen kigges der nærmere på flere af politiets mange mistænkte i sagen. Det skriver BT.

arrow Læs også: Emilie Meng-sagen: Politiet stemmer dørklokker og beder om dit dna
Emilie Meng-sagen
Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016 efter en bytur i Slagelse. Hun er sidst set klokken 04 om morgenen på Korsør Station, hvor hun forlader to veninder for at gå alene hjem til familiens hus i Korsør.


Efter et halv års forsvinden bliver Emilie Meng 24. december 2016 klokken 16 fundet af hundelufter liggende i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup på Sjælland.


Politiet har oplyst, at Emilie Meng har været udsat for en forbrydelse, men har ikke afsløret detaljer om omfanget af forbrydelsen.


Ingen er blevet dømt for drabet.

Ifølge BT har de to forfattere undervejs i arbejdet med bogen fået flere tip om, at politiet udviste interesse for Peter Madsen, og at politiet har undersøgt flere ligheder mellem de to sager.
Blandt andet at begge dræbte blev placeret i vand. Desuden skulle Peter Madsen have haft adgang til en hvid kassevogn. En sådan vogn er blevet efterlyst i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden 10. juli 2016.

Bogen fælder ifølge BT ikke dom over Peter Madsen, og han bliver ikke gjort skyldig i drabet på Emilie Meng. Den konstaterer blot, at han flere gange har været i politiets søgelys i Emilie Meng-sagen.

Bogen udkommer 23. juni på forlaget People Press.

Ubåds-Madsen dømt

Raket- og ubådsbyggeren Peter Madsen blev 25. april 2018 fængslet på livstid for drab på den svenske journalist Kim Wall. Ud over drab blev han dømt for andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.

arrow Ingen sag mod betjente efter aflytninger i Emilie Meng-sag
30. maj 2020 kl. 11:41 Opdateret: kl. 11:42
arrow To betjente efterforskes for ulovlighed i Emilie Meng-sag
12. oktober 2019 kl. 06:17 Opdateret: kl. 17:27
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk