17. juni 2019
Sådan kan det nye værk komme til at tage sig ud ifølge forsiden til det projektforslag, som er sendt til kommunen.
gallery icon

Se billedserie

Sådan kan det nye værk komme til at tage sig ud ifølge forsiden til det projektforslag, som er sendt til kommunen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyvstart på varmeværk til 36 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyvstart på varmeværk til 36 millioner kroner
Slagelse - 25. maj 2019 kl. 07:05
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 1993 har Hashøj Kraftvarmeforsyning brugt biogas til produktion af varme og strøm. Suppleret med naturgas og træpiller.

Men det er snart slut, idet Hashøj Biogas, der i dag er overtaget af HCS efter biogasselskabets konkurs, ikke har ønsket at forlænge kontrakten på grund af uenighed om prisen.

Derfor har kraftvarmeværket afsøgt markedet for at kunne levere varme til de 470 forbrugere i Dalmose og Flakkebjerg til den mest fordelagtige pris.

Her er den billigste løsning en kombination af varmepumpeanlæg og biomassekedel.

Prisen bliver omkring 36 millioner kroner, og her har værket selv sparet de fire millioner kroner sammen.

De sidste 32 millioner kroner har man ansøgt Slagelse Kommune om kommunegaranti til at låne.

Hvilket byrådet forventes at godkende på sit møde mandag, efter at økonomiudvalget har sagt ja.

Men allerede inden dette ja er arbejdet med en ny akkumuleringstank gået i gang på den grund ved siden af værket, som er købt af kommunen.

- Entreprenøren havde tid til det nu, og det var under alle omstændigheder nødvendigt med en ny tank til erstatning for den nuværende, som ikke er så godt isoleret. Det egentlige første spadestik holder vi først, når vi går i gang med at bygge selve værket senere på året, siger bestyrelsesformand Ole Worm.

Den nye tank bliver 18 meter høj og vil kunne rumme 2000 kubikmeter vand. Den nuværende er på 665 kubikmeter.

Driftsleder Bent Poulsen oplyser, at man sigter efter at holde den nuværende varmepris, hvor udgiften for et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter er 14.000 kroner om året.

Det nye værk forventes klar til næste forår.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk