18. juni 2019
Skælskør går sin ellevte Drengerøvsaften i møde fredag den 31. maj.                                                                                          Foto: Kim Christensen, GoGrafix
Skælskør går sin ellevte Drengerøvsaften i møde fredag den 31. maj. Foto: Kim Christensen, GoGrafix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tusindvis af drengerøve klar til at rykke ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tusindvis af drengerøve klar til at rykke ind
Slagelse - 26. maj 2019 kl. 08:00
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis større menneskemængder og motorstøj vækker mere frustration end glæde, så skal man måske holde sig væk fra Skælskør fredag aften den 31. maj.

Hvis man derimod elsker en gedigen fest, blankpolerede motorkøretøjer, gang i gaden, kolde øl, god shopping og festfyrværkeri, så er Skælskør det eneste rigtige sted at være fredag aften.

Den 31. maj er nemlig datoen for den ellevte Drengerøvsaften i Skælskør, og hvis bare aftenen forløber nogenlunde, som den plejer - ja, så er der festgaranti i stort set hele byen fra omkring klokken 17 og frem til kl. 01.00.

Drengerøvsaftenen i Skælskør er historien om en lille uformel sammenkomst blandt venner, der blev til en hel bys årlige højdepunkt, og indtil videre er festen bare blevet større år for år, og intet tyder på, at den tradition bliver brudt i år.

Drengerøvsaftenen begynder officielt klokken 17, og allerede på det tidspunkt vil byen være fyldt godt op med biler, busser og motorcykler i alskens afskygninger, som i dagens anledning har sat kurs mod Skælskør fra både nær og fjern.

Opfordringen fra arrangørernes side er derfor at lade sin egen bil blive holdende i garagen eller at parkere den ved Skælskørhallen, hvor det i stedet er muligt at blive fragtet til festens epicenter med en af Danmarks Busmuseums mange flotte veteranbusser.

Og ellers gælder det mest af alt om »at slingre ned ad Vestergade« - og Algade, rundt om havnen og rundt i resten af centrum for at beundre de mange motordrevne køretøjer, få sig en sludder om de rigtige motorgadgets, lade sig rive med at sult og tørst og hænge ud med vennerne, familien, eller hvem man nu støder på i menneskemængden.

Selve udstillingen af biler med mere slutter kl. 22.00 med et brag af et festfyrværkeri, men for de ihærdige fortsætter festen i Skælskør frem til kl. 01.00.

I forbindelse med Drengerøvsaftenen er der lavet en folder med et oversigtskort over både spisesteder, ølsteder, udstillere samt toiletter i byen, som blandt andet kan fås på Skælskør Bykontor eller via hjemmesiden drengerovsaften.dk

Også byens butikker er klar med masser af gode tilbud og aktiviteter, der kan være et kærkomment afbræk fra motorbrøl og gadelarm, når drengerøvene rykker ind i Skælskør.

Skælskør Erhvervsforening står bag Drengerøvsaftenen, der også er støttet af Harboes Bryggeri, Slagelse Kommune, Skælskør AutoElektro, GoGrafix, ReklameCentret Slagelse og Korsør Posten/Skælskør Avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk