20. august 2019
Rektor på Høng Gymnasium, Mads Lyngby Skrubbeltrang, ville gerne tage imod den 17-årige pige som elev. Han mener ikke, at hun har gjort noget forkert. Men kravet er, at hun skal starte i enten 1. g eller på HF, da hun ikke har haft de fag i 1. g på Slagelse Gymnasium, som eleverne i Høng har haft. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Rektor på Høng Gymnasium, Mads Lyngby Skrubbeltrang, ville gerne tage imod den 17-årige pige som elev. Han mener ikke, at hun har gjort noget forkert. Men kravet er, at hun skal starte i enten 1. g eller på HF, da hun ikke har haft de fag i 1. g på Slagelse Gymnasium, som eleverne i Høng har haft. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Truede med skoleskyderi: Gymnasier på stribe afviser at optage 17-årig pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Truede med skoleskyderi: Gymnasier på stribe afviser at optage 17-årig pige
Slagelse - 14. februar 2019 kl. 11:45
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out.

arrow Læs også: 18-årig frikendt for trussel om skoleskyderi - for anden gang

Sådan skrev en 17-årig pige fra Slagelse på Instagram tilbage i september sidste år.

Det fik som tidligere omtalt den konsekvens, at hun endte med hovedet i fliserne og hænderne i håndjern, da hun næste dag mødte op til undervisning på Slagelse Gymnasium.

Her stod politiet klar, efter at en nervøs forælder havde informeret skolens rektor, som tilkaldte ordensmagten.

Pigen blev anholdt og tiltalt for trusler mod skolen på grund af opslaget.

I november blev hun dog frifundet ved Retten i Næstved.

Retten fandt ikke, at hun havde ment truslen alvorligt, og at hun havde villet gøre alvor af sine ord.

Man fulgte her forsvarens argument med, at der var tale om en ungdommelig joke. Grundet tilføjelsen LMAO, der står for »laughing my ass off«. (På dansk: Jeg griner min røv i laser.)

DR P1 Dokumentar har i flere udsendelser beskæftiget sig med sagen, hvor den 17-årige pige her flere måneder efter sin frifindelse stadig kæmper med at finde et gymnasium, hvor hun kan fortsætte sin uddannelse.

Her har hun fået afvisning fra fire gymnasier.

Slagelse Kommune oplyser ifølge DR´s hjemmeside, at nogle af gymnasierne gav begrundelsen, at de ikke havde plads, eller at deres skema ikke passede til hende. Andre sagde, at trusselssagen var for alvorlig eller ville gøre det svært for hende at koncentrere sig om skolen.

På Høng Gymnasium har rektor Mads Lyngby Skrubbeltrang dog ingen betænkeligheder ved at byde den 17-årige velkommen af de sidstnævnte grunde.

- Jeg mener ikke, at hun har gjort noget forkert. Omvendt mener jeg heller ikke, at rektor på Slagelse Gymnasium gjorde noget forkert ved at bortvise hende, da det skal have en konsekvens at overtræde skolens ordensregler, siger Mads Lyngby Skrubbeltrang.

På Høng Gymnasium vil man dog ikke kunne tilbyde pigen at starte i 2.g.

- Det skyldes noget skemateknisk, idet hun ikke har haft nogle af de fag i 1. g i Slagelse, som vore elever har i 1. g. Derfor vil hun skulle starte enten i 1. g eller på HF, siger Mads Lyngby Skrubbeltrang.

Han oplyser, at han ikke har fået noget endeligt svar fra pigen. Ifølge DR søger hun dog stadig efter et gymnasium, hvor hun kan starte i 2. g.

Pigens forsvarer, Lars Ulrik Pedersen, mener der skete noget kritisabelt i forbindelse med bortvisningen fra Slagelse Gymnasium.

- Forvaltningsretligt bør man partshøres, før man bortviser en elev fra en skole og ikke bare uden varsel meddele en bortvisning. Det er jo et stort indgreb overfor en pige, der går i gymnasiet, siger Lars Ulrich Pedersen til P1 Dokumentar.

Rektor på Slagelse Gymnasium, Lotte Büchert, forklarer i en mail til P1 Dokumentar, at det var en hastesag, og at hun i løbet af en telefonsamtale med pigens mor drøftede bortvisningen.

Lotte Büchert siger, at hun lyttede til moderens argumenter for at beholde pigen på gymnasiet og mener derfor, at hun har gennemført en mundtlig partshøring.

Ifølge forvaltningsloven har man krav på høring. Når en offentlig myndighed træffer en beslutning, der er til ugunst for en borger og har væsentlig betydning for en sags afgørelse, har vedkommende krav på partshøring i sagen. Dette gælder både for børn og voksne.

Krav på høring er også en del af FNs børnekonvention. I artikel 12 står følgende: »Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.«

Efter bortvisningen fra gymnasiet har pigen bare tilbragt tiden derhjemme. Med hjælp fra en sagsbehandler i kommunen har de henvendt sig til fire gymnasier, som nævnt uden held.

- Jeg forstod det ikke. Jeg var virkelig forvirret. Jeg troede, at det ville være nemt for mig at komme ind igen, bare på en eller anden skole, Jeg følte mig udstødt, siger den 17-årige til P1 Dokumentar.

arrow Trods frifindelse: 17-årig kan ikke komme tilbage
08. november 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:18
arrow Gymnasieelev frifindes for at true med skoleskyderi
07. november 2018 kl. 16:47 Opdateret: kl. 16:48

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk