21. januar 2020
Bestyrelsen er fra venstre kasserer Ib Hansen, Svend Christensen, sekretær Lars Moosdorf, Christian Samer, formand Henrik Bach og Jan Ziirsen. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Bestyrelsen er fra venstre kasserer Ib Hansen, Svend Christensen, sekretær Lars Moosdorf, Christian Samer, formand Henrik Bach og Jan Ziirsen. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre nye i 100 Mandsforeningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre nye i 100 Mandsforeningen
Slagelse - 08. december 2019 kl. 08:36
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 1897 blev 100 Mandsforeningen stiftet som en sygekasse, da der dengang ikke blev udbetalt løn under sygdom.

Foreningen måtte højest have 100 medlemmer.

100 Mandsforeningen af 1897 lever fortsat i bedste velgående som en selskabelig forening. Den har overstået årets generalforsamling, hvor der blev budt velkommen til tre nye medlemmer, da tre andre havde meldt sig ud. De tre nye er Jim V. Olsen, Niels Andersen og Carsten Morgen.

Foreningens formand Henrik Bach takkede for, at 64 af de 100 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen, der blev holdt i Under Hatten beliggende i den for foreningen særdeles vigtige gade - Jens Baggesens Gade. For tilbage i 1984 blev 100 Mandsforeningen af 1897 slået sammen med Jens Baggesens Selskabet, da medlemmerne i de to foreninger stort set var de samme.

Henrik Bach noterede, at for en gangs skyld var ingen af medlemmerne døde i løbet af året, med to tidligere markante medlemmer var døde. Nemlig Jørgen Nayberg og Jørgen Hansen. Begge var aktive i bestyrelsen. Jørgen Nayberg som formand fra 1999 til 2002. De fik begge et »Ære være deres minde« af forsamlingen.

Traditionen byder, at selve generalforsamlingen helst ikke må vare for længe. I år trak den dog ud og varede næsten fire minutter!

1. Martin Frandsen blev valgt som dirigent og kunne konkludere generalforsamlingen for lovlig.

2. Formanden holdt en fyldig, men kort beretning.

3. Kasserer Ib Hansen fremlagde regnskabet: Årets resultat er på ca. 6.500 kr. og foreningens aktiver er på 54.839,- kr. Så regnskabet blev godkendt.

4. Bestyrelsen foreslog, at yde biografen et tilskud på 4.000,- kr. til indkøb af to stole. Dette blev godkendt.

5. Jan Ziirsen, Henrik Bach og Christian Samer blev genvalgt til bestyrelsen.

6. René Høyer blev genvalgt som suppleant.

7. Henrik Lundgaard og John Nielsen blev valgt som revisorer.

8. Som revisorsuppleant genvalgtes Karsten Sylvest Olsen.

9. Der var ikke noget under eventuelt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk