21. januar 2020
Ikke køn, men nødvendig. Trailer skal holde øje med vandaler. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Ikke køn, men nødvendig. Trailer skal holde øje med vandaler. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trailer skal fange vandaler: Slut med hærværk mod dyre kronhjorte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trailer skal fange vandaler: Slut med hærværk mod dyre kronhjorte
Opdateret 11. december 2019 kl. 20:37
Slagelse - 11. december 2019 kl. 20:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Juleglæden var til at både føle og smage på, da den pulverlakerede guld-kronhjortefamilie på Schweizerpladsen i Slagelse for nylig stod klar til juletræstændingen.

arrow Læs også: Kronhjorte er nu sendt i vinterhi

Samme begejstring var der dog ingenlunde, da Business Slagelse og kommunens folk, der har stået for at rigge til på torvet, kunne konstatere et afbrækket gevir på den tre meter store han, mens den lille kalvs ben var sparket i stykker. Tilmed var det omkransende hegn, der ellers skal holde hærværksmand fra at gøre noget som helst ved dyrene, ødelagt.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at nogen kan finde på noget så meningsløst, sagde Helle S. Madsen, der blev ringet op søndag morgen klokken seks.

Derfor har hun og andre nu taget konsekvensen, som i hvert fald ikke bliver at fjerne dyrene, som har kostet omtrent 100.000 kroner.

- Det var en af mulighederne, men vi valgte et andet alternativ, siger Helle S. Madsen, der samtidig kan konstatere, at hærværket er sket imellem klokken fire og seks om morgenen.

Det viser sig nemlig, at Slagelse Kommune er indehaver af en vagthund på fire hjul. Rettere en trailer, der overvåger og derfor også vil fange vandaler i filmformat, hvis de igen finder på at smadre jule-udsmykningen.

- Den er ikke køn, men den er åbenbart nødvendig, for selvfølgelig skal vi ikke fjerne dyrene. Det ville være synd, siger Helle S. Madsen.

Hærværket menes at koste cirka 50.000 kroner, og den regning havde man helst været foruden, indrømmes det hos Business Slagelse.

Det er i øvrigt Slagelse Kommune, og dermed skatteyderne, der har støttet med de 90.000 af kronerne, som hannen, hinden og kalven har kostet.

arrow Hærværk på kronhjort for 50.000 kroner
08. december 2019 kl. 11:07 Opdateret: kl. 14:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk