8. august 2020
Trods stilhed og sommerferie er planen, at der åbnes om en måned.
gallery icon

Se billedserie

Trods stilhed og sommerferie er planen, at der åbnes om en måned.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikbøvl lakker mod enden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikbøvl lakker mod enden

Snart genåbnes der for en central færdselsåre igennem Slagelse.

Opdateret 11. juli 2020 kl. 13:14
Slagelse - 11. juli 2020 kl. 07:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Jeg regner med, at vi er færdige i midten af juli måned«.

Sådan sagde anlægsingeniør Niels Müller fra SK Forsyning til avisen i begyndelsen af april måned - en uges tid før Jernbanegade blev spærret i begge retninger.

Avisen besøgte fredag formiddag arbejdsområdet på Jernbanegade for at blive opdateret på, hvordan arbejdet skrider frem.

Der var dog ingen arbejdere i gang, men Niels Müller kunne fortælle, at det trækker lidt ud.

- Da vi kom rigtigt i gang, opdagede vi, at arbejdet blev noget mere kompliceret end først antaget. Derfor fik vi en udvidet tilladelse på yderligere 10 uger frem til uge 38 (midten af september, red.), fortæller han.

Blandt den mere besværlige del af arbejdet nævner han »en hel skov« af gamle u-indregistrerede rør og kabler, som lå i jorden.

- Der var gamle vandrør, ledninger, el-kabler og mange andre ting, som vi ikke bare kunne grave over, da flere af dem stadig har en funktion. Desuden skulle vi ned i omkring fire en halv meters dybde, som også stiller store krav til sikkerheden på arbejdspladsen, siger han.

Fredag holder maskinerne holder stille, og sådan bliver det også i næste uge på grund af sommerferie. Nogle vil mene, at arbejderne måske burde vente med sommerferien, til arbejdet er slut. Müller kan godt forstå argumentet, men han har også et ansvar for medarbejderne:

- Du skal huske på, at det sjak, der arbejder her, kommer lige fra et langvarigt arbejde på Valbyvej. Jeg kunne se, de var begyndt at blive slidte, og så skal de altså have fri, siger Müller.

Arbejdet på Jernbanegade begynder igen mandag den 20. juli - og det forventes, at vejen genåbner helt den 10. august.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk