17. november 2018
Det er fjerde gang på fire uger, at der er blevet begået hærværk på PTM Gym på Holbækvej.
gallery icon

Se billedserie

Det er fjerde gang på fire uger, at der er blevet begået hærværk på PTM Gym på Holbækvej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træningscenter forsøgt sat i brand - mens folk trænede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træningscenter forsøgt sat i brand - mens folk trænede
Opdateret 29. august 2018 kl. 07:49
Slagelse - 29. august 2018 kl. 06:00
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Han har simpelthen smadret ruden bagved centeret, og derefter er han begyndt at hælde benzin udover vores træningsudstyr, mens der var medlemmer i centeret. Heldigvis får et af vores medlemmer taget en brandslukker, sprintet hen til maskinen og skræmt gerningsmanden væk.

Det er ifølge ejeren af PMT Gym, Søren Pokke, det skrækscenarie, der mødte tre medlemmer i PMT Gym klokken 07.02 tirsdag morgen, da en maskeret mand forsøgte at sætte ild til træningscenteret.

Det lykkedes imidlertid ikke, og ingen kom til skade, men det er ikke første gang, at træningscenteret på Holbækvej, som åbnede i slut juni, er blevet vandaliseret.

De seneste fire uger har træningscenteret fået smadret indgangspanel, ruder, hældt maling på døren og i går benzin udover træningsudstyret.

Ejer Søren Pokke er selvsagt meget uforstående og indigneret over, at hans center fire gange er blevet udsat for hærværk - dog er det første gang, at det er af en sådan karakter.

- Jeg har virkelig ingen idé om, hvem der vil mig det ondt, for jeg er ikke uvenner med nogen og vil egentlig bare gerne drive et fitnesscenter med min kæreste, fortæller ejeren.

PMT Gym er en kæde af træningscentre, hvor det første center åbnede i Næstved, og Søren Pokke så frem til at åbne et nyt center i Slagelse.

- Vi er blevet taget rigtig godt imod af vores medlemmer, så det er jo trist, at der er en, der vil ødelægge det, og det koster mig jo en hulens masse penge, hver gang det sker, lyder det fra centerejeren, der uddyber, at det indtil videre løber op i snart 100.000 kroner.

På trods af der endnu ikke er anholdt en person i forbindelse med sagen, fortæller Søren Pokke, at det er anmeldt til politiet, som ligeledes har fået adgang til de overvågningsbilleder, de ligger inde med i træningscenteret.

Og hos politiet bekræfter vagtchef Anders Mikkelsen hændelsen.

- Vi får anmeldelsen tirsdag morgen klokken 07.22. En mand smadrede et vindue til et motionscenter på Holbækvej 8, og efterfølgende hældte han benzin eller lignende ind ad vinduet.

Heldigvis var der flere personer til stede i lokalet, som fik anråbt manden, inden han nåede at sætte ild til.

- Et vidne anråber manden, som herefter stikker af fra stedet på en sort herrecykel, siger vagtchefen.

Politiet ser med stor alvor på sagen, som kunne have udviklet sig dramatisk, hvis ikke manden var blevet forhindret i sit forehavende.

Der er kun et sparsomt signalement af manden, som var iført en grå hættetrøje og en anden form for maskering.

- Men der er tale om mand, som er spinkel af bygning og som kørte fra stedet på en mørk cykel med en benzindunk i hånden, oplyser vagtchefen.

Hvis nogen har set manden før, under eller efter episoden på Holbækvej 8 tirsdag morgen omkring klokken 7.22, bedes de ringe til politiet på 1-1-4.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk