10. december 2018
Torben Schelde er træt af striden med Sydbank. Sagen tager udgangspunkt i en låneomlægning, som kostede ham dyrt.
gallery icon

Se billedserie

Torben Schelde er træt af striden med Sydbank. Sagen tager udgangspunkt i en låneomlægning, som kostede ham dyrt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Torben føler sig snydt af bank: - Det kostede mig 112.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben føler sig snydt af bank: - Det kostede mig 112.000 kroner
Opdateret 20. september 2018 kl. 11:21
Slagelse - 20. september 2018 kl. 06:35
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Juridisk sprog og snørklede formuleringer, der til sidst ender som en bekostelig affære for kunden.

55-årige Torben Schelde fra Slagelse er godt og grundigt træt af Sydbank, hvis rådgivning - eller mangel på samme - i forhold til to låneomlægninger nu viser sig i form af en økonomisk mavepuster for rundt regnet 112.000 kroner.

Det er hovedpinen, bankkunden står tilbage med efter ad to omgange at have omlagt boliglån uden at have haft øje for de kurstab på først 51.000 kroner, senere 19.000 kroner plus en række øvrige omkostninger, han har lidt.

- Det er himmelråbende, at det koster mig så mange penge. Havde jeg vidst det, og var jeg blevet rådgivet ordentligt, havde jeg selvfølgelig ikke omlagt lånet, som jeg gjorde, siger Torben Schelde til Sjællandske.

Hos Sydbank, som har været i tæt og jævnlig kontakt med Torben Schelde, har man dog ikke samme opfattelse af sagen. Det fremgår eksempelvis af en mail fra 26. marts i år, som egentlig skulle være intern, men alligevel tilgik kunden ved en fejl.

Her står der, at Torben Schelde er dybt utilfreds med sagsforløbet, at han skulle anklage sin rådgiver for at lyve, og at der burde findes en løsning i forhold til en videre dialog.

Banken beklager dog senere over for netop Torben Schelde, at han fik mailen i sin personlige indbakke. Det gør banken i besvarelsen af den klage, som banken modtog fra ham den 10. april i år.

I den slås det imidlertid fast, at Torben Schelde selv har accepteret betingelserne for låneomlægningen, og at der i begge ombæringer har været »korrekt og fyldestgørende« rådgivning.

- Vi er uforstående over for din utilfredshed, skrives det endvidere i svaret, hvor det samtidig afvises, at der som krævet af den klagende kan ske kompensation for tabet.

Filialdirektør John Madsen, Sydbank i Slagelse, afviser også, at der er blevet begået fejl i den pågældende sag. Dybere går han dog ikke ned i den.

- Vi er underlagt et hav af regler, og vi har intet imod at lægge os fladt ned, hvis vi tager fejl. Og har vi taget fejl, så står vi også ved det, siger filialdirektøren, som udelukker, at banker som helhed er sat i verden for at gøre livet surt for kunderne.

Torben Schelde føler sig dog snydt og dårligt rådgivet.

- Det handler jo om, at det skulle hastes igennem. Det mente rådgiveren, og tilbage sidder vi. Det er ikke banken, der har tabt noget, siger han.

Læs mere i Sjællandske torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk