22. april 2019
DSB har nu fjernet ethvert spor efter, at der har været et toilet på Korsør Station. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

DSB har nu fjernet ethvert spor efter, at der har været et toilet på Korsør Station. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Toiletkrigen på Korsør Station ind på Christiansborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Toiletkrigen på Korsør Station ind på Christiansborg
Slagelse - 30. august 2018 kl. 06:46
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folketingets transportudvalg besøger Korsør Station med det lukkede DSB-toilet. Spørgsmål stilles til transportministeren.

arrow Læs også: DSB-toiletter er landet på ministerens bord

»Krigen« om det af DSB lukkede toilet på Korsør Station rykker nu ind på Christiansborg på initiativ af Tom Block, der er socialdemokratisk folketingskandidat i Sjællands Storkreds.

Han oplyser, at de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Rasmus Prehn og Lennart Damsbo-Andersen er involveret i sagen om det lukkede toilet, som af DSB er forklaret med, at kun DSB-stationer med omkring 10.000 daglige passagerer kan forvente at have et toilet. Korsør Station benyttes dagligt af godt 3000 passagerer.

Rasmus Prehn er transportordfører, mens Lennart Damsbo-Andersen er formand for det 29 m/k store transport- bygnings og boligudvalg.

Udvalgets medlemmer er inviteret til at besøge Korsør Station tirsdag den 4. september for ved selvsyn at se det lukkede toilet.

- Jeg ved ikke, hvor mange der kommer, men besøget på stationen er lagt samme dag, som udvalget skal på pylontur på Storebæltsbroen, så jeg tror, at der kommer en hel del, siger Tom Block til Sjællandske.

Han tilføjer, at der også er spørgsmål på vej til transportminister Ole Birk Olesen (LA) om DSBs lukning af toiletter på de mindre stationer i Danmark. Ifølge Tom Block et konkret eksempel på den skævvridning, der finder sted mellem de større byområder og provinsen i Danmark, hvor sidstnævnte må betale regningen i form af dårligere service og nu lukkede DSB-toiletter.

- Pengene fra provinsens passagerer, er vel lige så meget værd, som dem fra storbyen, spørger Tom Block.

Foruden antallet af passagerer som argument for stations-toilet eller ej, så noterer DSB også, at der i deres trafikkontrakt med staten intet står om, at de skal drive toiletter, ligsom etaten henviser til, at der er toiletter i togene.

Flere læsere, der benytter DSBs tog, har gjort Sjællandske opmærksom på, at togtoiletterne ofte er i stykker eller aflåste.

Slagelse Kommune har også krævet, at DSB genåbner toilettet på Korsør Station under henvisning til gældende byggelovgivning, hvilket DSB har afvist, da de ikke mener, at kommunen skal godkende afslåsning af en dør. Foreløbig er det endt med, at kravet om genåbning skal drøftes på et møde mellem DSB og kommunen mandag den 1. oktober. Præcis fire måneder efter DSB låste døren til toilettet. Fra DSB deltager underdirektør Jes Transbøl, chef for bygherre & entreprise Niels A. Dam og underdirektør, kommerciel Aske Mastrup With-Knudsen. Det oplyser afdelingsleder ved Slagelse Kommunes center for miljø, plan, teknik og byggeri Jens Bendix, der også selv deltager. Han får følgeskab af byggesagsbehandler Christian Lund Larsen og centerchef Flemming Kortsen.

arrow Bente får ros for sin toiletkamp
04. september 2018 kl. 06:59 Opdateret: kl. 17:12
arrow Kovending: DSB genåbner toilettet på Korsør Station
03. september 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 18:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk