26. september 2021
Om pigens mund er huden også irriteret. Moren beskriver sin datter som en stor kødspiser. Hun har derfor spist meget af de forgiftede kød.
gallery icon

Se billedserie

Om pigens mund er huden også irriteret. Moren beskriver sin datter som en stor kødspiser. Hun har derfor spist meget af de forgiftede kød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To-årig mystisk syg efter at have spist PFOS-forgiftet kød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

To-årig mystisk syg efter at have spist PFOS-forgiftet kød

Pigens mor 28-årige Cecilie Roland er gravid. Hun har fået målt uforklarlige lave tal i blodprøver. Hendes ufødte barn er hæmmet i væksten med for lille hoved. PFOS også fundet i jordprøve fra kolonihave. Opfordring til brug af handsker i haverne.

Slagelse - 27. marts 2021 kl. 06:18
Af Helge Wedel

- Hun er en rigtig kødspiser modsat sin seks-årige storebror, der selv i kødsovs sidder og sorterer de hakkede kødstykker fra. En hakkebøf sætter hun til livs på ingen tid og beder om en mere. Hendes hud bobler op, og vi er henvist til hudlæge. Hertil er hun i behandling for astmatisk bronkitis, selv om ingen af os ryger. Hun er flere gange hentet i ambulance og indlagt med feber, men hvor der efterfølgende i journalen bliver skrevet »ukendt årsag.«

arrow Læs også: Nu skal PFOS-ofre undersøges: Mange ubesvarede spørgsmål
Mystiske sygdomme

Det er en meget bekymret mor, der fortæller om sin datters mange mystiske sygdomme, som hun tror skal forklares med et stort indtag af PFOS-forgiftet kalvekød. 28-årige Cecilie Roland frygter også for sit syv måneder gamle foster i maven.

Hun er datter af formand for Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening Kenneth Nielsen.

Som sin far har hun i flere år spist store mængder af det PFOS-forgiftede kød fra kvæg, der har fået giften i kroppen efter at have græsset et par sommermåneder på en eng med den stærkt PFOS-forurenede grøft ved Korsør Nor tæt på brandskolen. Herfra stammer det i dag forbudte giftstof fra brandskum.

Lille hoved på foster

- Jeg skal holde øje med min datter i maven igen, for hendes vækst synes ikke at være stor nok. Det er især bekymrende, at hendes hoved ikke vokser nok. Min to-årige datters fødselsvægt var blot 3230 gram, selv om jeg gik et stykke over terminen, siger Cecilie Roland. Hun spiste også under sin tidligere graviditet masser af det forgiftede kød, da de i flere år har været medlemmer kogræsserforeningen.

Meget lave tal

Hun har fået taget blodprøve hos egen læge, der dog ikke kan måle efter PFOS, men resultatet var opsigtsvækkende.

- Min læge havde aldrig set så lave tal før. Og havde heller ingen forklaring ud over det beroligende, at det er høje tal, der viser mulig sygdom og kræft, siger Cecilie Roland. Hendes levertal var 63 og hendes nyretal var 33.

Halvt gram kød om ugen

Gifteksperten og professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet oplyser, at PFOS-stoffernes skadelige virkning på især immunsystemet er taget meget alvorligt af en ekspertgruppe i EU, der derfor anbefaler en meget lav grænseværdi.

- Den betyder, at et barn på 20 kilo højst må spise et halvt gram af det forurenede kalvekød om ugen. Jeg er enig med EU's ekspertgruppe i, at man ser større risiko for bestemte sygdomme ved højere indhold af PFOS og tilsvarende stoffer i kroppen, siger Philippe Grandjean til Sjællandske. Han tilføjer, at forskningsresultater viser, at børn udsat for PFOS og lignende stoffer inden fødslen, oftere bliver syge, ligesom der er en øget hyppighed af hospitalsindlæggelser for lungebetændelse.

Ingen sammenhæng

Sjællandske har kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed for at spørge, hvad de borgere, der har spist det forgiftede kød, skal gøre, men styrelsen henviser til Fødevarestyrelsen.

Vedrørende det sundhedsskadelige skriver Styrelsens for Patientsikkerhed:

»Perfluorede alkylsyreforbindelser (bl.a. PFOS) har været anvendt til mange forskellige formål, men anvendelsen er i dag omfattet af restriktioner. Mennesker kan således være blevet udsat for stoffet gennem mange forskellige kilder. Stoffet er svært nedbrydeligt i miljøet. Ved indtag af stoffet med føden vil det udskilles langsomt fra kroppen med afføring og urin. Stofgruppen er ved dyreforsøg fundet at have en række sundhedsskadelige effekter. I forhold til menneskers udsættelse for stofgruppen er det ikke muligt at udlede en sammenhæng mellem koncentrationer i kroppen og konkret sygdom

Jeg vil undersøges

Cecilie Roland ønsker både hende selv og sin to-årige datter undersøgt for PFOS. Det kan ikke ske hos egen læge, men kræver en henvisning til en miljø- og arbejdsmedicinsk klinik.

- Jeg savner, at myndighederne hjælper os og fortæller, hvad vi skal gøre, når vi har spist det forgiftede kød. På mandag vil jeg bede min læge om en henvisning til en klinik, der kan undersøge os, siger Cecilie Roland. Også hendes far er vred.

- Jeg er rasende over, at vi åbenbart bare får lov at sejle vores egen sø. Hvorfor sørger sundhedsmyndighederne ikke for, at vi alle bliver testet for PFOS-giften, spørger Kenneth Nielsen.

Vi gør noget

Kommunens afdelingsleder i miljøafdelingen Jette Jungsberg oplyser fredag eftermiddag, at der gøres noget for de borgere, der har spist det forgiftede kød. Men da det er første gang i Danmark, at mennesker har indtaget store mængder af PFOS, er der ikke retningslinjer for, hvordan de skal undersøges.

- Vi ønsker, at de ramte får mulighed for at blive undersøgt, så vi kan få vished for, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det har haft, siger Jette Jungsberg. Hun tilføjer, at der arbejdes på hurtigst muligt at få klarhed over, hvordan og i givet fald, hvilke undersøgelser borgerne kan tilbydes.

Brug handsker i haver

I jorden fra kolonihaven er målt PFOS med en overskridelse på 57 procent i forhold til Miljøstyrelsens foreløbige jordkvalitetskriterie.

Ifølge Jette Jungsberg vil Fødevarestyrelsen undersøge grøntsager fra haven, ligsom ingeniørvirksomheden Niras skal anvise, hvor der ellers skal tages jordprøver i kolonihaverne.

- Indtil grøntsagerne er undersøgt, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man af forsigtighedshensyn ikke spiser grøntsager, som er dyrket i jorden i kolonihaverne. Det anbefales også, at man bruger handsker, hvis man går i haven i påsken, siger Jette Jungsberg.

arrow Ingen PFOS i grøntsager
07. maj 2021 kl. 17:10 Opdateret: kl. 17:10
arrow Mystik om PFOS-prøve i nyt brandskum - aktindsigt afvist
07. maj 2021 kl. 06:34 Opdateret: kl. 16:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk