17. november 2018
To kvinder - tiltalt for massiv svindel - blev som varslet væk fra retten onsdag.
To kvinder - tiltalt for massiv svindel - blev som varslet væk fra retten onsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiltale: 22-årig reality-deltager udnyttede psykisk syg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiltale: 22-årig reality-deltager udnyttede psykisk syg
Opdateret 11. maj 2018 kl. 14:22
Slagelse - 11. maj 2018 kl. 06:50
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retssagen mod to svindeltiltalte kvinder, tidligere bosat i Slagelse-området, men nu på den amerikanske vestkyst, fangede an onsdag. Ingen af dem dukkede dog op.

arrow Læs også: Reality-deltager dømt - ofre kan få penge retur

Den 22-årige reality-deltager, som er kendt fra tv, har været i kontakt med sin forsvarer, Hans Mogensen, og har over for ham - såvel som for politiet - erkendt flere forhold. Mere nøjagtigt 21 af 73 forhold i et anklageskrift, som si starten indeholdt 81 forhold, men hvor otte er blevet påtaleopgivet.

Eksempelvis erkender den 22-årige at hun har svindlet og bondefanget stribevis af kunder på Den Blå Avis ved via www.dba.dk at have solgt telefoner, kameraer og lignende - uden at have til hensigt at sende varerne, hun ellers modtog tusindvis af kroner for. Flere gange under pseudonymet »Helle«.

Hun tiltales dog også for sammen med moren at have snydt en sagesløs bekendt, hvis NEM-id og personlige oplysninger hun brugte til at optage lån. I et tilfælde på 25.000 kroner. Der blev dog også købt varer med hans oplysninger, hvilket dog ikke erkendes.

Samlet set løber deres svindel – eller forsøg på det - med mandens personlige oplysninger op i 178.679 kroner, som særligt den 22-årige forsøgte at tilegne sig uden at betale vedkommende noget tilbage.

Den pågældende mand, som ellers var udset en tur i vidneskranken onsdag, kunne dog ikke møde op grundet sin psykiske habitus.

Han havde modsat de tiltalte lovligt forfald i retten forleden, idet han med en lægeerklæring i hånden meldte afbud.

Ifølge anklagen har de to sigtede udnyttet mandens »betydelige vanskeligheder, manglende indsigt eller letsind i et aftaleforhold«. Og noget tyder også på, at manden, der måtte melde afbud, er psykisk uligevægtig.

I retten lød det, at manden i over et år nærmest ikke har været uden for en dør. Han indtager samtidig antipsykotisk medicin grundet tvangstanker, hvorfor anklageren i stedet for ham havde indkaldt en sygeplejerske, som har ageret kontaktperson for manden, der også lider af paranoid skizofreni.

- Der er minimal mulighed for, at han kommer og afgiver forklaring. Også selv om det bliver en anden dag, argumenterede Mariam Khalil, mens forsvareren protesterede mod sygeplejerskens tur i vidneskranken.

De to kvinder kan forvente dom udelukkede på baggrund af anklageskriftet, idet de ikke selv agter at møde op. Bedrageriet beløber sig til en kvart million kroner.

Næste møde er 14. maj, mens det sidste finder sted 17. maj.

arrow Reality-deltager blev væk fra retten: Erkender bondefangeri
10. maj 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 22:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk