12. april 2021
Det var tydeligt, at det var gået op for mange, at der mandag igen var åbent i jem & fix i Skælskør.
gallery icon

Se billedserie

Det var tydeligt, at det var gået op for mange, at der mandag igen var åbent i jem & fix i Skælskør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tid til at råde bod på nedlukningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tid til at råde bod på nedlukningen

Mandag var store genåbningsdag - også i jem & fix i Skælskør, hvor det nu handler om at få solgt ud af gamle varelagre for at gøre plads til forårets varer, som allerede hober sig op.

Slagelse - 02. marts 2021 kl. 10:56
Af Solveig Hansen

Der er datoer, der hurtigt går i glemslen igen, og så er der datoer, der går ind i historien.

1. marts 2021 er sandsynligvis en af de sidste. Dagen, hvor ellers tomme parkeringspladser, pludselig blev fyldt op med biler igen, og hvor butikkernes gadeskilte igen var på gaden for at annoncere gode tilbud til de forbipasserende.

- Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) for knap et år siden, og det har det haft, men mandag kunne en bred række af detailhandlere så begynde at råde bod på de konsekvenser, som året har budt på i form af blandt andet tvungen nedlukning af deres butikker.

Gejst og penge

- Kunderne er glade, og vi fornemmer, at de kommer med både stor gejst og med mange penge på lommen, siger Jan Nielsen.

Han er butikschef i jem & fix i Skælskør på femte år.

Allerede klokken otte åbnede de for første gang siden før jul døren for kunder på Træbjergvej.

- 2021 har indtil videre været et anderledes år. Januar og februar har været markant anderledes end forventet, på baggrund af nedlukningen, men vi er kommet bedre igennem disse to måneder, end vi havde forventet, siger Jan Nielsen. 

At februar trods alt var bedre end januar skyldes Click & Collect, som krævede lidt tilvænning hos både personale og kunder, før end det gav sig udslag i et mærkbart salg.

Men på trods af Click & Collect med mulighed for at bestille sine varer på nettet og siden hente dem ved døren hos jem & fix, er alle de varer, der normalt impulsivt ryger i indkøbskurven hos kunderne, forblevet usolgte.

Pladsproblemer

Og her fylder de ifølge Jan Nielsen stadig op, hvilket giver problemer i forhold til alle forårsvarerne, der blev bestilt for længe siden, og som nu mangler plads på hylderne.

Det gælder blandt andet frø, jord, gødning, krukker og kartoftler, og derfor er er masser af gode tilbud i butikken i øjeblikket.

Om det var de gode tilbud, det spirende forår eller blot muligheden for endelig at handle, som i de »gode gamle dage«, der trak folk til mandag formiddag, er ikke til at vide, men i hvert fald var der er et konstant flow af både biler og kunder på parkeringspladsen foran jem & fix, mens undertegnede talte med byggemarkedets butikschef.

Dejligt at være i gang

- Det er dejligt at komme i gang og at se kunderne igen, og nu skal vi bare have det fine forårsvejr fra sidste uge tilbage igen, for så eksploderer salget, siger Jan Nielsen.

Samtidig med genåbningen i jem & fix er Click & Collect en saga blot, da det er et alt for stort arbejde.

-Det har været en luksus for kunderne, der plejer selv at skulle tage de ofte tunge varer ned fra hylderne, at de under nedlukningen blot har skullet bestille deres på nettet og så afhente dem ved døren, siger Jan Nielsen.

Til hverdag har han kun personale nok til kassebetjening og opfyldning af varer, og derfor fortsætter muligheden med Click & Collect ikke.

- Nu skal vi bare sørge for at holde styr på kunderne, sørge for at de holder afstand og ikke bliver for mange af gangen, så vi ikke ender med at skulle lukke igen, siger Jan Nielsen, inden han igen stiller sig bag kassen for at ekspedere køen af kunder med både plantesække, træstolper, brusehoveder og meget andet i kurven.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk