29. september 2021
Det er ikke helt udelukket, at et forslag om at få gang i svømmehalsbyggeriet til 87 millioner kroner kommer med i det endelige budget.
Det er ikke helt udelukket, at et forslag om at få gang i svømmehalsbyggeriet til 87 millioner kroner kommer med i det endelige budget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svømmehal kan stadig komme i spil - byråd skal have ekstra møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Svømmehal kan stadig komme i spil - byråd skal have ekstra møde

Lang budgetdebat i byråd trods enighed. Den udsmidte tidligere socialdemokrat Steen Olsen anklagede borgmester for kaos-ledelse og fik flertal for, at der skal holdes et ekstra temamøde i byråd, hvor eksperter udefra skal kigge på kommunens økonomi.

Slagelse - 14. september 2021 kl. 07:33
Af Arne Svendsen

Selv om der på forhånd var indgået en budgetaftale i enighed i Slagelse Kommune, så brugte byrådet over to timer på at debattere budgettet ved førstebehandlingen mandag aften.

Her blev der blandt andet skudt med skarpt fra ikke mindst Venstres Knud Vincents og Ole Drost mod borgmester John Dyrby Paulsen for en rodet budgetproces, hvor borgmesteren blev anklaget for ikke at have sørget for at inddrage hele byrådet.

Samtidig blev der dog også fra Venstre givet udtryk for, at man er villig til forhandlinger frem mod den endelige vedtagelse af budgettet 4. oktober. Så den voldsomme opbremsning af anlægsopgaver ikke bliver helt så voldsom.

Svømmehal eller ej?

Sjællandske spurgte efter mødet både borgmesteren og Knud Vincents om mulighederne for, at 50 meter bassinet ved Slagelse Svømmehal alligevel kan blive bygget.

Det kunne de dog ikke give noget klart svar på.

- Men jeg hører, at mange i byrådet er interesserede i, at der kommer flere anlæg. Så vi forhandler, lød det fra borgmesteren.

Mens Knud Vincents slog fast, at går man først i gang med noget, skal der også være råd til at gøre det færdigt.

50 meter bassinet vil ifølge vedtagelsen i byrådet i maj 2020 komme til at koste omkring 87 millioner kroner.

Steen Olsen slog til

En hård bredside mod borgmesteren blev også leveret af Steen Olsen, der som nævnt tidligere på året blev smidt ud af den socialdemokratiske gruppe af borgmesteren.

Han anklagede borgmesteren for kaotisk ledelse af kommunen og støttede op om den kritik af kommunens økonomi, som ikke mindst er kommet fra Venstre, SF og Radikale Venstre.

Revisorer: Kommunens økonomi under pres

På mødet behandlede man revisionens beretning og endelige godkendelse af kommunens regnskab for 2020. Her hæftede Venstre og Radikale Venstre sig ved, at revisorerne skriver, at det samlet set er deres vurdering, at kommunens økonomi er under pres.

En bemærkning som løsgænger Ann Sibbern tilsluttede sig på mødet, hvor hun i øvrigt som den eneste stemte imod det fremlagte budgetforlig ved førstebehandlingen.

Borgmesteren sagde hertil, at bemærkningen er noget revisorerne skriver til mange kommuner. Og at den også har været med andre år.

Skal holde nyt møde

Steen Olsen stillede et ændringsforslag om, at det samlede byråd sammen med kommunens ledergruppe indkaldes til et ekstraordinært byrådsmøde mellem 1. og 2. behandlingen af budget 2022 - 2025, hvor byrådets medlemmer får mulighed for i fællesskab og åbenhed, at stille spørgsmål til fremlagte budget.

Både til kommunens egne medarbejdere men også eksternt til repræsentanter for Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma.

Det hedder også i ændringsforslaget, at »byrådet efter 2. behandling af budget 2022 - 2025 sammen med kommunens ledergruppe, KL - Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma forsætter en proces og et tæt samarbejde for at Slagelse kommune ikke kommer under administration.«

Forslaget blev trods modstand fra S vedtaget med stemmer fra Venstre, DF, Radikale Venstre og løsgængerne Ann Sibbern og Steen Olsen.

Der bliver dog ikke tale om noget åbent byrådsmøde men om et temamøde, idet de tilkaldte eksperter ellers ikke må sige noget, gjorde borgmesteren opmærksom på.

- Jeg regner med, at vi kan holde det på fredag, hvor der alligevel skal være forhandling mellem partierne, sagde borgmesteren.

Tillid til borgmesteren?

Der efter mødet bemærkede, at »det er lidt sjovt, at en del af mit byråd nu har stemt ja til budgettet, men at de tilsyneladende ikke kan gennemskue det. Måske afspejler det blot en stor tillid til borgmesteren«.

Det sidste kan man dog næppe tale om for Steen Olsens vedkommende.

Det udsættes

Blandt de cirka 600 millioner kroner udskudte anægsprojekter er blandt andet renovering af Skælskør Rådhus, springhal-igangsætning, skolerenoveringer og cykelstier. I den anden retning trækker, at der afsættes 57 millioner kroner til tilbagekøb af skoler i Skælskør.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk