18. oktober 2019
Kassserer i Storebælt Vinterbadeforening Jørgen Næsby Rasmussen siger pænt tak for 200.000 kroner i støtte til  Anne Mette Christiansen fra Landudvikling Slagelse foran de nuværende vinterbadebygninger på Quistgårdsvej. Foto: Helge Wedel
Kassserer i Storebælt Vinterbadeforening Jørgen Næsby Rasmussen siger pænt tak for 200.000 kroner i støtte til Anne Mette Christiansen fra Landudvikling Slagelse foran de nuværende vinterbadebygninger på Quistgårdsvej. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesfulde vinterbadere bygger til for en million

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesfulde vinterbadere bygger til for en million
Slagelse - 07. juni 2019 kl. 08:18
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Koldt men uden tvivl også sundt. Vinterbadning har i den grad fået tag i danskerne. For enden af Quistgårdsvej er medlemmerne bare strømmet til, siden Storebælt Vinterbadeforening så dagens lys for fem år siden.

- Vi har i dag 238 medlemmer og har i alle årene mærket en stigende interesse, siger Jørgen Næsby Rasmussen, der er kassserer i foreningen.

Der er derfor både brug for mere plads, men også brug for at tænke nyt med nye aktiviteter som blandt andet kurser.

- Vi kan nu inden længe tage det første spadestik til et byggeri indeholdende nye omklædningsfaciliteter samt kursus-, møde og opholdsrum, siger Jørgen Næsby Rasmussen.

Nybyggeriet er så stort, at klubbens areal under tag vokser til mere end dobbelt størrelse af i dag, hvor de to nuværende bygninger rummer henholdsvis omklædning og sauna.

- Vi har alle godkendelser på plads, og vi glæder os over, at de godt en million kroner til projektet også er fundet, siger Jørgen Næsby Rasmussen. Han retter en stor tak til Landudvikling Slagelse, der har bevilget 200.000 kroner fra midler stillet til rådighed af EU.

- Vi kan ikke støtte byggeri af større omklædningsrum, fordi det er drift, men vinterbadernes byggeri til brug for nye aktiviteter og kurser er berettiget til støtte fra puljen »Naturoplevelser i landområderne«, siger Anne Mette Christiansen, der er LAG Projektkoordinator hos Landudvikling Slagelse.

Hun tilføjer, at store som små projekter med fokus på nye naturoplevelser kan søge om støtte.

- Det kan være en forening, der laver tilbud til turister, f.eks. en løbetur eller vinterbadere, der åbner saunaen for ikke-medlemmer eller tilbyder kurser, som har med vinterbadning at gøre, siger Anne Mette Christiansen. Der er mere information om støttemulighederne på www.landudviklingslagelse.dk.

Foruden de 200.000 kroner fra Landudvikling Slagelse retter Jørgen Næsby Rasmussen også en tak for økonomisk støtte til Lokale- og Anlægsfonden, Veluxfonden, DGI, Danmarks gymnastik og idrætsforbund, Århus vinterbadere: Jomsborg (for udlån, red.) og Slagelse Kommune.

Storebælt Vinterbadeforening kom ud af regnskabsåret 2017/2018 med et overskud på 87.386,71 kroner. Indtægterne var i alt 170.712 kroner. Foreningen har en likvid beholdning på i alt 207.172,43 kr.

Storebælt Vinterbadeforening bidrager selv til byggeriet med 250.000 kroner samt frivillig arbejdskraft til en anslået værdi af 20.000 kroner.

Hertil har de søgt om 50.000 kroner i støtte fra kommunens Idræts-og Fritidspulje, hvor der er 246.706 kroner tilbage af årets pulje.

Medlemmerne af Storebælt Vinterbadeforening har adgang til såvel omklædning som sauna året rundt. Kontingentet er 500 kroner årligt med 200 kroner i indmeldelsesgebyr, ligesom der skal betales et nøgledepotium på 200 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk