20. oktober 2020
Fibia har gang i fiberudrulningen for tiden. Der graves overalt, og efterhånden kommer flere og flere kunder med på fibertrenden. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Fibia har gang i fiberudrulningen for tiden. Der graves overalt, og efterhånden kommer flere og flere kunder med på fibertrenden. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store boligselskaber går også fibervejen: Omfangsrig udrulning i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store boligselskaber går også fibervejen: Omfangsrig udrulning i gang

Fibia, der står for en omfangsrig udrulning af fibernet i Slagelse Kommune for tiden, forventede egentlig at være færdig med gravning i slutningen af 2020. 6000 lejligheder venter nu hos FOB og Slagelse Boligselskab.

Slagelse - 21. september 2020 kl. 15:00
Af Carsten Lysdal

400 kilometer gravning i offentlig vej, rør i længder svarende til svimlende 510 kilometer, 330 vejskabe og millimetertynde fiberkabler og lysledertråde i millionvis af meter, der blæses ind i noget, der ligner lange sugerør.

Entreprenører er for tiden i fuld sving i Slagelse Kommune med at grave. Formålet er at tilslutte 13.416 adresser udover de knap 6000 lejemål, som FOB og Slagelse Boligselskab står for.

Her er det nemlig også meningen, at den hurtige og ikke mindst stabile forbindelse skal lægges ind. Det arbejde forventes færdigt næste sommer.

Det er samtidig nok de færreste trafikanter og borgere, der ikke på et tidspunkt i løbet af de seneste måneder er stødt på en minigraver, en tromle med cirka 4000 meter kabel, som sådan en kan mønstre, en varevogn med påskriften Stæhr Telekom, som er en af fem underentreprenører, eller arbejdsmænd, der river asfalten op i både vejsider og på fortove for derefter at lægge rør i igen og asfaltere med såvel slid- som bærelag.

Ifølge Fibia, der står for den massive udrulning, er man et godt stykke over halvvejs efter et arbejde, der reelt blev igangsat sidste år i august.

Hundredvis i gang

De knoklende fem hovedentreprenører, underentreprenører samt sjakket, der står for det reelle arbejde, tæller langt over hundrede mand. Samlet er omtrent 1000 mand i gang, og ifølge afdelingsleder for Kapacitet & Planlægning hos Fibia Martin Ladefoged, er det en storstilet udrulning, man har gang i.

Af Fibias egne omtrent 300 ansatte er det de 100 af dem, der udelukkende arbejder med etablering af fibernet.

- Vi er i gang rigtig mange steder, og det er selvfølgelig en investering på sigt. I disse år investerer vi massivt i nedgravning af fibernet, men det er en langsigtet investering og tålmodige penge, vi bruger i en forventning om, at behovet for hurtigt internet kun vil stigende, siger han.

Dog, påpeger han, er der også et vist hensyn at drage til økonomi og praktik.

- Vi prioriterer både by og land, men vi er selvfølgelig der, hvor vi kan sikre mest mulig fiber til flest mulige, siger han.

Bare i 2019 rullede man kabler ud til 70.000 husstande. 2020 vil agere rekordår, er meldingen fra Fibia, der ejes af de to selskaber Andel og NRGi, hvor førstnævnte står for to tredjedele.

Flere på listen

Som skrevet kan tusindvis af kunder efterhånden kalde sig fiberklar med internet fra Fibia, men også Slagelse Boligselskab og FOB venter.

Her skal 250 kilometer fiberkabel trækkes rundt og forsyne alle lejemål, og hos FOB glæder formand Axel Larsen sig til kunne give lejerne endnu flere valgmuligheder.

- Mange af vores lejere har efterspurgt bedre internetforbindelser og mere valgfrihed. Med fibernet rundt i alle lejligheder og rækkehuse kan alle hive det ned fra hylden, de ønsker, siger han.

Begge boligorganisationer har lavet en aftale med Fibia om, at Fibia trækker alle kabler og installerer en boks i hvert lejemål. Herefter kan beboerne frit vælge at bruge fiberforbindelsen eller ej.

Flere på samme net

I løbet af 2021 bliver Fibias net så åbnet, så beboerne i de to selskaber kan vælge mellem flere udbydere af tv og internet. Allerede nu er Hiper, Kviknet, Fastspeed og Telenor på vej på Fibias net, og flere ventes at komme til listen af udbydere.

Da der er direkte forbindelse mellem den enkelte husstand og en central via et lyslederkabel, er der garanteret hastighed og ingen forstyrrelser. Heller ikke selv om naboen eller andre i nærheden måtte være meget på nettet.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk